CarlEtlarsMinder

2 1 I

sine Sø stre, og for den S lags Fø lelser bør alle andre Hensyn vige. N u ere de Allesammen døde; det var et forgjæ ves O ffer, jeg bragte dem. Idag er jeg en eensom og melan­ kolsk, gammel M and.» « G aaer De aldrig mere ud?» « Jo , min Sø n og jeg var forleden ude i N ørrebroes T h eater; vi røg vore C igarer og drak en K o p The og lo af, hvad vi saae. V i skal Skam snart derud igjen. Je g har godt a f lidt A d spredelse; saa lever jeg op paany. — Som sagt, nu har jeg kastet Penselen og slaaer mig til Bogen. Det er den gam le H istorie, jeg for T iden læ ser, om Jødernes H jemkomst fra B ab ylo n , hvorledes det kloge F o lk øjeblikkelig gjenoprettede deres Akadem istole. V i staae i moralsk Hen­ seende uhyre langt tilbage for hine T iders alvorlige Stræ ben mod F o ræ d lin g. H vilken D ybde i deres Sen tentser! Det er dog vo r Fo ræ d lin g, det Hele kommer an paa — og vi troe, at vi ere gaaede fremad, ja, vi ere nogle H elvedes K arle, . . . ■ • i l . S e e, nu er det igjen A p rilu d stillin g; iaar er jeg i e med længer. D er falder m ig en V ise ind, jeg engang lavede til en F o r å r s u d s tillin g ; jeg er ogsaa D igter, maa De vide. De skal høre min V ise, inden jeg gaaer.» Den gam le M aler begyndte med blød og rystende Stemme til en Melodi a f «Ungdom og G alskab» at syn ge. e r v i -

«Hvis et god t Raad I følge vil, lad os da nyde Ø ieblikkets Glæde.

H usk, at saalænge Verden, den var til, har kun Sorg o g G læ de her haft Sæde. Kunstneren har nu malet, modelleert M ennesker, Landskaber; Sviin og K øer og H este; men vent nu, til det bliver kritiseert, først s a a veed man, hvad der er det bedste.

' 4 *