CarlEtlarsMinder

Det umulige Dampskib.

I A aret 18 2 7 blom strede i Fred ericia, som i R igets øvrige B y e r, en kjæ rnesund, karakteristisk B orgerstan d, T yp e for et nu svundet K jøbstad sliv. Hjemmet var H jem for disse M ennesker, Manden var P atriark i sit eget Huus, den Person , der styrede det Hele, en K onge i sit lille R ige. F o r h a n s B efalin g bøiede alle sig ; h a n s Raad bleve fulgte. E t kraftigt F o lk efæ rd , der beredte en sund Jordbund for den kommende S læ gt, som opdrog deres Søn ner til Mænd, D øtrene til ægte K vin d er og gav alt udenfor deres V irk e­ kreds, P o litik og V idenskab, en god Dag. E n Somm eraften skinnede Solen ned over L illebæ lt og kastede sit G u ld skjæ r hen over de smaa B ø lger, fulgte dem et S ty k k e og lyste over dem som en kjæ rlig M oder, der siger F a rv e l til sine Om givelser. M yggene summede, og Svalern e skreg i det samme friske Sp ro g som nu. F ra tysk K irk e ringede K irke klo k k en . Udefra Fæ lleden kom en laset H yrdedreng hoppende ned ad G aden, blaa om Munden af B laabæ r, og arbeidede med Iver paa en stor Skrald e. Drengen blev fulgt a f en lang R æ k k e K ø e r og K a lv e ; enhver isæ r vidste at finde og standse ved sin P o rt og hæve et gjentaget