CarlEtlarsMinder

\

1 84

I

«C arit E tla r» . Farfaderen s u ro kkelige T ro paa det Sto re og G ode i L iv e t, som han indpodede hos D rengen, en poe­ tisk barnlig T ro paa en uransagelig V erden sstyrelse gjennem- syrer hans D igtning. T roen paa Fø lelsen s P oesi og dens mulige Vedligeholdelse paa Sam fundets forskjellige T rin , paa de forædlede Lid en skab ers H øihed, selv under den haardeste Kam p for T ilvæ relsen . E n K am p, der for ham maa til, for at vi kunne trives, ligesom der maa R eg n og L u ft til, for at Planten kan voxe. K am pe, der u dvikle og styrk e og «i en T im es U lyk k e læ rer os mere end et heelt A ars L y k k e » . Som ofte føre til «de ensomme T in d er» , men ligesaa ofte gjennem P rø velsen til R esignation ens F red , «der lever det rigeste og selvud viklen de L iv i og for A n dre». Denne O verb eviisn in g om den m enneskelige E vn es Magt til at kunne vinde frem a f Intet, denne T ro paa gode F ø ­ lelsers S eier, som finder G jen klan g i ethvert sundt og ufor­ dæ rvet B ry st, er den foryngende K ild e, h vo raf han har øst for sig selv og Andre paa sin L iv sv e i. Det er den røde Tiaad, som spinder sig gjennem E tlars P ro du ktion og overalt har B erø rin gspu n k ter med F o lk ets H aab, T ro og Læ n gsler. A f denne bærende L ivsan sk u else voxede disse karske, bredbrystede T yp e r med det trofaste H jerte, sam lede nordiske Frem toninger, h voraf hver enkelt er en og samme Aands A fføding, og som derfor alle bære vo r Folkeaand s ensfarvede Stem pel, men som alligevel i Frem stillingen vexle i uensartet C h arak teristik , der nøie er U d tryk for et originalt Indre og dets Stem n in ger, og som i H andling lader frem skinne en bestemt concentreret Sjæ leskildrin g i rom antisk Indfatning. C arit E tla r vedblev saaledes at gaae sin egen Vei og fortsatte i Manddom saarenes vexlende T ilsk ik k elser B arn dom ­ mens E n eb oerliv. Den gam le Farfaders Sm iil og H ovedrysten