CarlEtlarsMinder

5

næ rede en sæ regen K jæ rlighed. Han fortalte med den billedrige F a rvep ragt, med en tungsindig, sælsom V eltalen­ hed, som er egen for N aturm ennesket, der har tilb ragt sit L iv ude paa de store V idder. Denne K jæ rlighed til N aturen udøste Farfaderen for den lyttende D reng, medens B y liv e t og M enneskenes travle Fæ rd en , der nu om gav O ldingen, kun aflokkede ham et Sm il, en overlegen H ovedrysten. T il alt dette dannede Faderens kraftige L iv ssy n og Moderens kjæ rnefriske og djæ rve N atu r en sund Mod­ sætning. N aar saa Dagens A rbeide var endt, eller naar det paa nogen Maade lod sig gjøre, tyede D rengen til L eieb ib lio - thekets B ø g er, hvor C o o per og W alter S co tt udgjorde hans Yn dlinge. Med disse søgte han om H elligdagene ned til Stranden, paa hvis yderste P yn t, Skandseodden, han havde opført en Erem ithytte a f Steen og T ang. H er laa han og læste og drøm te, saae M aagerne kredse over H avet, var yd erst tilfreds, naar en lille Storm oprørte N aturen, mellem Marehalm og G y v e l, hvilke sidste voxe i sjælden F ro d ig ­ hed paa Fred ericias B astion er. Oppe paa F ab rik en s øverste L o ft, hvor der fra G lam ­ hullet var en vid U dsigt, indrettede han sig med M aatter et lignende Fristed . H er tilbragte han V interfritim er, be- skjæ ftiget paa samme V iis. Som tiaars D reng forfattede han sine første D ram aer, historiske, o verord entlig rom antiske: «T ells S k u d » , «G ravstø tten » o. s. v. E t a f disse opbevares i Cand. J. C o llin s righoldige Autografsam ling. Saa gik det til andre T id er afsted ind over Hederne, som dengang vesterpaa strakte sig i det En deløse og paa­ tvan g D rengen dens store S y n er, Ensomhed og F red , medens Faderen paa Forretn in gsreiser langsom t kjørte frem gjennem