CarlEtlarsMinder

3

D er fortæ lles, at D rengen C arl pleiede at krybe op i So faen for ganske rolig paa sine K næ at ligge og betragte B illedet. E n A ften sagde han meget rørt, da han blev komm anderet i S e n g :

«Jeg lover Dig, Du Mand fra Id, jeg skal D ig ligne med al min Flid.»

Sø ren T yv k jæ r, Fam iliens gam le K arl, bidrog sit til at fylde D rengens første Fo restillin gsk red s med en Mængde Fo lk e ev en tyr og o vertro iske Fo rtæ llin ger, medens M ørket faldt o ver T o baksfabrikens L o ft, hvor D rengene tid lig bleve satte i A rbeide a f den energiske Fader. Hans P rincip var «at give B ørnen e noget ind at voxe sig store og stæ rke efter» og at opdrage dem i T arveligh ed til A rbeide, «for saa,» mente han, «komm er det Ø vrige nok a f sig selv.» « Je g har min F ad er at takke for m eget,» siger C arl B ro sb ø ll. « F ø rst og fremmest var han Mand fra T o p til T aa, med stæ rk Fø lelse a f personlig Væ rdighed, i B esiddelse a f en beundringsvæ rdig H andlekraft. Endnu seer jeg op til ham som til et lysende Exem pel. Han lod m ig arbeide, saa min Haand er krum d erefter; men han havde R e t: en bedre S k o le end det praktiske A rbeide gives ikke.» Om denne Sø ren T y v k jæ r var der mange F o rtæ llin ger at b erette; hans U d tryk og eiendommelige Sp rogven d in ger have senere fundet Anvendelse i D igterens A rbeider. Hans H istorier ere hovedsagelig gjengivne i C arit E tlars V æ rker « Sin geb o k » og « Sagn og E v en tyr» . Sø ren var en seende Mand, som fast troede paa en overnatu rlig Verden om kring sig og bibragte B ørnen e T roen paa den samme, meget imod Faderens V illie. Han var aldeles fo rsik ret om at have seet T roldene flytte med alle deres R ed skab er en A ften, han