CarlEtlarsMinder

142

kjøbe Bøger, og tog sine Forholdsregler herimod. Han fik imidlertid aldrig en Skilling af disse lovede Afdrag, hvilket var den første Anledning til hans senere økonomiske Sorger. Han havde arbeidet for Grüne og samlet sig nogle Penge, som han efter lang Overveielse endelig blev enig med sig selv om at benytte til en Reise. Grüne har i det Hele taget vist gjort Meget for Møller, da han allerede fra Be­ gyndelsen af Fyrrerne havde staaet i uafbrudt Forbindelse med ham, en Forbindelse, som vedvarede til hans Død. P. L. Møller forlod altsaa Danmark i 1847. 1 1848—49 opholdt han sig i Tydskland, havde der Adgang til en Deel tydske Blade og skrev en Mængde heldige Artikler i dansk Interesse. En Deel Aar senere agtede jeg mig ligeledes udenlands og fik et kort Brev fra Møller med Opfordring til at be­ søge ham i Paris. «Jeg har en stor Riddersal til Deres Raadighed,» skrev han, «og arbeider for Tiden paa et biografisk Lexikon. De kan give mig nogle Noter angaaende Dem selv. Det koster kun femogtyve Rigsdaler at blive foreviget. Det er den billigste Priis jeg i Almindelighed tager for min Tidsspilde og Sandhedsfordrivelse.» Jeg opsøgte ham i Paris. Han boede i en af de smaa Gader, som gaae ned til Seinen. En yngre Dame med et brusende, sort Haar, fastholdt med en Krumkam paa Baghovedet, lukkede mig op. I Haanden holdt hun en Herrekrave, som hun var ifærd med at reparere. Det var P. L. Møllers Huusholderske. Hvis Guderne havde noget med dette Forhold at gjøre, var idetmindste Gratierne ikke deriblandt. Hun kunde korrekt Fransk, oversatte, hvad han skrev til Revuer, «Figaro» o. s. v.