CarlEtlarsMinder

■37 for den Tid, som kom, og for hvis ofte lidt eensidige Kritiker den yngre literaire Generation først fik Øinene op og søgte at kalde ham hjem fra hans frivillige Landflygtig­ hed, for at stille ham i deres Spidse, da det var for silde. Noget tydeligt Spor har han ikke efterladt i vort Aandsliv. Han er en af disse for tidligt fødte Personligheder, som næppe undgaae fuldstændig Glemsel. Hans Billede fortjener dog at opfriskes for at hans Udødelighed kan vare lidt endnu. Han var født i Aalborg 1813 og opgav sine theo- logiske Studier paa Grund af Tvivl. Derefter helligede han sig til Æsthetiken. Om hans private Liv vides ikke meget; hans usyinpathetiske Personlighed holdt de Fleste i tilbørlig Afstand. Hans Tilværelse var en Kjæde af Skuffelser, Til­ sidesættelser, Sorger, som han tildeels selv fremkaldte, Misundelse over Andres, som han meente, for let kjøbte Laurbær. Enhver uskolet Naturkraft var ham imod, enhver raffineret Kunstproduktion tirrede ham til Modsigelse. Hans egen Digtning er en Blanding af Lune, Vittighed og plat og simpel Smagløshed mellem en Rigdom af dannede og væg­ tige Tanker. Jeg har kjendt ham. En Tid pleiede vi daglig Om­ gang, indtil vore forskjellige Aandsretninger og hans utidige Angreb fjernede os fra hinanden. Jeg har saaledes havt Leilighed til at see ham i de forskjelligste Forhold, original og pirrelig. Det Sidste var ofte Andres Skyld, eftersom han blev drillet og skyet af sine Kammerater og miskjendt af Mængden. Naar Bevidstheden herom først ret vaagnede hos ham i en Hvilestund under hans rastløse Tankearbejde, naar han begreb, hvor ene han stod, hvor undgaaet han blev af sin Samtid undtagen af 2— 3 Venner, da brød det