CarlEtlarsMinder

Lidt om Hertzog.

B illedhugger Hertzog, Roskildemonumentets Hertzog er det her tales om. Det var en underlig Fyr, den Hertzog, kjendt af Faa, skattet af Færre, men i Grunden en herlig og trofast Kammerat. Kunstner ud til Fingerspidserne, og dog præ­ sterede han, foruden Margrethemonumentet i Roskilde Dom­ kirke vist kun Bindesbølls Buste, nogle Basrelieffer fra hans Ophold i Rom, Enkens Søn af Nain og Farisæeren og Tolderen — jo, det er sandt, han lagde nok sidste Haand paa Bissetis Apollofigur til Universitetet. Og saa hans Medailler til et Kirkebeslag, som han forærede et Exemplar af til Emauskirken. De ere samvittighedsfuldt udførte som Alt, hvad der stammer fra den Mands Haand. Desuden udførte han Moses og Propheterne til det gamle Testamente, Christus og de fire Evangelister til det nye. Meget fik han ikke udrettet for lutter Grundighed; hans Kunstnersamvittighed var ved Studier bleven saa stærkt udviklet, at hans skaanselsløse Selvkritik ofte bragte ham til at fortvivle over egen Mangelfuldhed. Det er Grundtrækkene i Hertzogs Kunstnerpersonlighed;

Made with