CarlEtlarsMinder

Selskabet, en lille, tam Bjørneunge, ikke større end en Hare. Den havde Tilladelse til at spadsere ubunden omkring i Værelset, saa længe jeg var hjemme; derimod blev den puttet ned i Spækhøkerens Sandhuus, medens jeg var borte. «Det Asen er langt klogere end et levende Menneske,» kom Spækhøkeren op og forsikrede. «Dernæst er den saa drillevorn, at den skulde skee en Ulykke. Idag har den revet sig løs inde i Sandhuset og pilket Hængslerne fra Laagen. Da jeg kom hjem fra Torvet, vraltede den om i Gaarden og gjorde Sjov med Hønsene.» Jeg kjøbte det lille Væsen af en Finlapperkapitain, der laae med sit Fartøi udenfor Børsen. Han havde solgt sit Tømmer og længtes nu efter Hjemmet for at bringe en ny Last herind. Fem Rigsdaler skulde Bjørneungen koste — Røverkjøb! et lille, brunt Egern i Tilgift og Forpligtelse for Sælgeren til at bringe begge Dyr hjem i Klosterstræde. Saa var Handelen sluttet, og jeg sjæleglad derover. Egernet og G old sch m idt bleve strax bekjendte og hinanden hengivne Venner. Et uomstødeligt Beviis herpaa var, at den lille Dandser, som til stor Fornøielse for Professor S ch iern og hans unge Hustru tilbragte hele Timer med at hoppe frem og tilbage i Vindueskarmen, en Dag pludselig sprang fra Vinduet hen paa Goldschmidts Skulder med en spansk Nød i Munden og skjulte Nødden omhyggeligt under Goldschmidts Frakkekrave. Omsider løb den bort og kom aldrig mere tilbage. Den stakkels Bjørn derimod fik et sørgeligere Ende­ ligt, efter hvad Biograferne melde. Jeg blev tilsidst nødt til at skille mig ved min Yndling;den kostede saa meget og kunde fortære et heelt Rugbrødom Dagen. Jeg solgte den da til Gautier, som solgte den til Kjærbølling; endelig blev den skudt, efterat have sønderrevet Oppasserens ene Arm.