CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

Forsvarer a f Berggreens Værk og betegnede det som en Tilbagegang at ty til Weyses, medens Rung i »Fædre­ landet« bestandig anonym som » 36 « gjorde gjældende, at Koralbogen ligesom alt, hvad Weyse havde skrevet, bar Geniets Stempel. Fejden fortsattes og førte til en skarp Kritik fra Rungs Side over Berggreens Værk. Nu viste Berggreen sig selv paa Scenen og skrev i »Evangelisk Ugeskrift«: »Til Belysning af et Angreb paa mit Salmeværk«. Og » 36 « aabenbarede sig i »Dansk Kirketidende«, det var netop dens Nr. 36 , som Rung. Frygtelige stod de to Modstandere overfor hinanden. Desuden havde Rung Sidefægtninger med »xy«, til hvem han erklærede, at Weyse var et Danne­ virke mod meget ondt. Berggreen mærkede til sin Kval, at Enden var bleven, at han ligesom var stævnet ind for en Ret for Tilsidesættelse a f Weyse. Han maatte ud med Sproget. Men han kunde ikke forsvare Salmeværket uden at rokke ved Afguden og han kunde ikke hævde sin Til­ bedelse fuldtud uden at komme paa Kant med sit eget Værk. »Et Forsvar for Weyse imod mig!« udbrød han. »Jeg, som sætter Weyse saa højt, at jeg, sandt at sige, ikke sætter nogen anden Musiker højere, fordi jeg nemlig er mere tilbøjelig til at sideordne de store Mestre end til at underordne dem hinanden.« Det var Berggreens Uheld, at han var gaaet saa vidt i vilkaar- lig Behandling a f Koralbogen, at han ikke kunde redde sig ved simpelthen at sige, at Forandringer vare nød­ vendige, fordi Koralbogen ikke passede ind i det nye System. Han maatte til sin Retfærdiggjørelse helst knuse Koralbogen og i instinktmæssig Følelse heraf