BrandmandenIFortidOgNutid_1948

af dennexn alle efterkommes, saavel som og at ellers god Skik iblandt dennem kan hol­ des, da er for godt dennem nogle visse V ilkaar efter deres Begæring at forordne, hvor­ efter de sig indtil videre Anordning kunde have at rette«.

Svendelavet bestyredes af to Formænd, hvoraf den ene var Mester, den anden en velrenommeret fast bosiddende Svend. Disse skulde holde T ilsyn med Sven­ denes Opførsel og m aatte en Gang maanedlig samle dem alle »uden Drik« til Varetagelse af faglige Interesser o. lign. Men desuden skulde de se Listerne over Svendene efter, og saafrem t nogen i Tilfæ lde af Brand havde skulket sig fra sin Pligt, havde de den næste Dag at indmelde Synderen for rette Myndig­ heder. P ligten til at være B randmænd gjaldt ikke alene de bosiddende, men ogsaa fremmede Svende, og naar en Svend forlod sit Arbejde om Aftenen, skulde han tage sin Bindeøkse med hjem og i Tilfæ lde af Ildeb rand henholde sig til B randordningen. Senere bestemtes det, at de fire yngste Svende havde Pligt til at tilsige Kollegerne, »til Kongens, Stadens, Lavets og andre nødven­ dige Æ rinder at forrette«. En ny B randordning blev udstedt den 23. Februar 1653. Den indeholdt i alt væsentligt det samme som O rdningen af 1643, men gav nogle nærmere Oplys­ ninger om A n tallet af Sprøjter (2 store og 4 smaa) samt nye og udførligere Reg­ ler for B randmestrene. — Da Svenskerne lagde sig om København og bom bar­ derede Byen med gloende Kugler i August 1658, synes der at have været T illøb til et m id lertid ig t mere selvstændigt Brandkorps, hvorom det i en datidig Be­ retn ing bl. a. siges: »Havde der ikke været god Politi med Brandmestre og Svende, da Svensken begyndte med h in uafladelige Ildspruden, at skyde hine utallige gloendes Kugler og kaste hine mangfoldige G ranater herind, og her var alligevel mangfoldige Godtfolks Lofter fulde af Hø, som de havde indsam let, før Svensken kom her for Byen, da skulde man vel have hø rt og set en underlig Færdsel, om m an da først skulde redde, naar Ild var løs, og Husene stod i Brand. Disse Brandmestre og Svende var alle Murermestre og Tømmermænd med alle deres Svende og Drenge, som var udi København, regnet henved 300 Mand eller flere.« De »havde ladet gøre sig store, lange Tænger, h artad med Fingre som krumm e Hænder, at de hermed straks kunde gribe den gloende Kugle og kaste den ud af Husene hen, hvor de vilde.« Denne Indsats under Københavns Belejring forekommer særdeles fortjenstfuld. Men ikke desto m in ­ dre vides det, at der den 25. September 1658 blev givet O rdre til at sætte O lder­ m anden for T øm rerne i B laataarn, fordi h an havde vist sig forsømmelig ved A rbejdet paa Befæstningen. Svendene gik det ikke stort bedre, idet der skulde anstilles en Undersøgelse for at faa dem straffede, der ikke havde pareret Kom­ m ando o. s. v. 1 1680’erne steg det københavnske Indbyggerantal ganske mærkbart, og der­ med fulgte som tidligere om talt en livlig Byggevirksomhed. Det førte ganske n a tu rlig t til, at ogsaa Byens Brandværn blev taget op til nærmere Undersøgelse.

39