BrandmandenIFortidOgNutid_1948

»stor Skødesløshed og Uagtsomhed« i T ilsynet med deres Bygninger, og de til Ildens »Læskelse og Dæmpelse hørende Instrum enter« havde ikke alle Vegne været i O rden, na ar de skulde bruges. N u skulde disse M isforhold afskaffes, og det bestemtes bl. a., at S tadshauptm anden sammen med Borgervæbningsoffice­ rerne skulde holde nøje Kontrol med Borgerne i deres respektive D istrikter, og paase at de foreskrevne Slukningsm idler var til Stede og i O rden. Alle Brygger- gaarde og Beboelseshuse til en Værdi af 2000 Dir. og derover skulde hver have 6 gode Læderspande og 2 H aandsprøjter, medens alle andre Huse, undtagen fattige Folks Lejevaaninger, hver skulde have 2 Læderspande og 1 Haand- sprøjte. Kongen stillede i Ildebrandstilfæ lde en Del B randredskaber til Raa- dighed, »hvorfor og for hvilken Hans Majestæts faderlige Forsorg man H ans Majestæt aldrig noksom kan takke«. Foruden en Række forebyggende Bestem­ melser, saasom Fejn ing af Byens Skorstene m. m., gives der nogle Regler for, hvorledes m an havde at forholde sig, hvis der udbrød Ildebrand, »hvilken Gud naadelig afvende«. Den eller de, der var til Stede i Huset, naar det begyndte at brænde, skulde, en ten det var Dag eller Nat, »straks et stort Geschrei til N abo­ erne og andre gøre«. Vægterne paa Frue K irketaarn skulde ved natlig Ilde­ b rand udhænge en Lygte med tændte Lys paa en dertil beregnet Stang paa den Side af T a a rn e t, hvor Ilden var, ligesom der skulde klemtes med K irkeklokkerne saavel i Frue Kirke som i de andre K irketaarne. Desuden skulde enhver Borger hænge en Lygte med brændende Lys uden for sin Dør u nd er natlig Ildebrand, og han m aatte ikke tage den ned igen, før det blev Dag, eller Ilden var slukket. Paa hvert g rundm u ret H jø rnehu s skulde der paa Byens Bekostning opsættes en Fyrlygte. E ndnu er der ikke T a le om et egentligt Brandkorps, men ku n om en alm in ­ delig Borgerpligt til at deltage i B randslukningsarbejde, saaledes som den endnu i vore Dage findes i adskillige Landkommuner. Saaledes skulde alle Hus- og Skibstømmermænd, Murere, Smede — saavel Mestre som Svende — søfarende Folk, Fiskere, Dragere, Prammænd, Færgemænd og andre A rbejdsfolk straks og uden »Fortøgering« møde ved Ild en og »af deres yderste Formue« hjælpe at redde og »læske« og »Stiger, Ildhager, Læderspande og andet, som fornødent er, flittig t tilbære«. Med Hensyn til denne Borgerpligt kan det som et karakteri­ stisk T ræ k fremholdes, at den 12. Marts 1648 fik Tøm rersvendene i København for første Gang deres særlige Skraa, udsted t af Borgmester og Raad. Oprettelsen af dette Svendelav havde en afgjort socialpolitisk Karakter, idet Form aalet var a t give Svendene en H aandsrækning under Sygdom og Nød, en Opgave, Mester­ lavet havde forsømt, men den knyttedes tillige sammen med O rganisationen af Brandvæsenet. I Ind ledningen til Skraaen udtrykkes det paa følgende Maade: »Vi Borgmestre og Raadmænd i København gøre vitterligt, eftersom Tømmermænds- svendcne her udi Staden, blandt andet udi Brandordningen tilholdes, naar Ildsfare, hvil ken Gud dog naadeligen afvende, sig her tildrager, de da samtligen skulde møde til­ stede samme Ildsvaade at læske og dæmpe, da paa des bedre vides kan, at saadant og

38