BrandmandenIFortidOgNutid_1948

idet den d ann er Basis for senere Oprettelser af Brandkorps, und e r forskellige Former og Betegnelser, fordi B rugen af Sprøjter nødvendiggjorde et vist System i Slukningsarbejdet, og tillige indeho ld t den P rinciper over hvilke senere T iders Sprøjter er byggede. B randslukningsarbejdet skiftede nu Karakter. H vor m an hid til havde været henvist til med Spande at øse Vand direkte paa Ilden, kunde man n u nøjes med a t bære eller køre Vandet til det Sted, hvor Sprøjten blev opstillet og herfra med P um pn ing slynge det videre til Brandstedet. Forskellige vigtige F aktorer h a r dog været bestemmende m. H. t. A fstanden mellem B rand-

H aandsprøjter (Frilandsm useet i Lyngby).

sted og Sprøjte. For det første skulde Vandstraalen ramme Ilden med den størst mulige Slagkraft, hvilket betingede en saa ringe Afstand, at Pumpem andskab og Straalemester ikke alene var udsat for en ulidelig Varme og Røg, men ogsaa skulde have Opmærksomheden henvendt paa Faren ved eventuel Nedstyrtning af Bygningsdele. Desuden h a r Sprøjten m aattet holdes i tilbørlig A fstand fra Ilden, dels af Hensyn til, at den ikke kunde flyttes i en Haandevending, dels ogsaa for a t kunne beherske det brændende Om raade i størst muligt Omfang. For at forøge V irkningen i sidstnævnte Henseende var Forbindelsen mellem Straalerør og Sprøjte, ved Indbygning af særlige Led, ind rettet saaledes, a t Straalerøret kunde drejes i flest mulige R etninger. Den 1. Ja n u a r 1643 udstedte Københavns Magistrat en »Brand- eller Ild ­ ordning ud i Københavns By«. Magistraten beklagede heri forefaldne store Brandskader, der efter dens Mening havde flere Aarsager. Dels var B randene en Paam indelse fra G ud om Menneskers Synder; men tillige viste Husfædrene

37