BrandmandenIFortidOgNutid_1948

hængte ved visse Lejligheder en Husejer en T ranlyg te udenfor sin Ejendom . Men fra 1681 viste de offentlige Gadelygter, der ernæredes med T ran , sig efterhaanden i København, og efter en stor B rand i 1665 omorganiseredes B rand­ væsenet, bl. a. indførtes hollandske Slangesprøjter. I T id en efter 1670 byggedes der stærkt, saavel offentligt som privat. T il sin Forherligelse samlede Enevælden om kring sig et efter Forholdene straalende Hof med Grever, F riherrer og Baroner som opvartende Kavalerer. Disse H e rrer rejste deres egne Palæer i den hollandsk-klassiske Barokstil. Saaledes lod U lrik Frederik Gyldenløve opføre det nuværende Charlottenborg, og sam tidigt her­ med opstod det Niels Juelske Palæ paa Kongens Nytorv og det Lutzowske i Stormgade (Landbygningernes Brandforsikrings nuværende Bosted). T il de franske Hugenotter, der fik Lov til at slaa sig ned i København, opførtes Re­ form ert Kirke, og i Kvarteret om kring Kongens Nytorv rejstes mange B indings­ værkshuse paa to Stokværk. Fra omkring Aar 1700 til den store B rand i 1728 byg­ gedes ret støt, omend den stærke Pest i 1711—12 en kort T id hæmmede Frem ­ gangen. Af offentlige Byggeforetagender — ofte i italiensk paavirket Barok — kan nævnes Frederiksberg Kirke, C itadelskirken, Operahuset (Østre Landsrets Bygning), Vajsenhuset, den røde Kancellibygning paa Slotsholmen samt den kongelige Staldmestergaard (Undervisningsm inisteriet) og af Palæer bl. a. det Danneskjold-Laurvigske i Dr. Tvæ rgade 2. Endvidere tog Forstadsbyggeriet igen F art og navnlig Vesterbro voksede stærkt. Saa kom den store Ildeb rand i 1728. Næsten hele det gamle København, omkring to Fem tedele af Byen, lagdes øde. 1500 Huse brændte, og 3650 Fam ilier blev husvilde. En meget stor Del af de offentlige Bygninger fra Renæssance­ tiden gik op i Luer. D et var den største Katastrofe, som i A arhundreder havde tam t Hovedstaden, og den in d tra f paa en T id , hvor Statens Finanser vat i en slet Forfatning og K onjunk tu rerne for Erhvervslivet alt andet end gode. Gen­ opførelsen af Statens Ejendomme fremmedes gennem Udskrivning af en B rand­ skat, men Opførelsen af nye private Huse m aatte foregaa ved H jæ lp af private Penge, og dem var det smaat med, fordi store Værdier gik tab t ved Branden. Der fandtes ingen Forsikring, den kom først bag efter som en Følge af Ulyk­ ken, og Husejer og P rioritetshaver jmaatte bære T a b e t i Forening. Regeringen tvang Panthaverne til at gaa frivilligt med til en Nedskæring af Gælden, og der kunde ikke gøres Udlæg i R uinerne og G runden, saafrem t nye Bygninger opførtes indenfor en bestem t Periode. De første Par Aar laa meget endnu kun i Ruiner, først efter Oprettelsen af Københavns B randforsikring kom der mere Gang i det hele. Saa opførtes til Gengæld ogsaa et Par T u sinde Huse i Løbet af ko rt T id . Det havde været Regeringens Hensigt at paabyde en vis S tandard for grundm urede Huse, men dette m aatte opgives. Aarsagen hertil var dels Vedhængen ved T rad ition , dels Pengemangel. Den T ype Huse, som kom til at præge Bybilledet var økonomisk, fordi den kun optog et begrænset G rundareal. Det var et temmeligt smalt Gavlkvisthus i Barok, tydeligt paavirket

2 1