BrandmandenIFortidOgNutid_1948

af den foregaaende Periodes Byggeskik. De fornemste af dem havde »italienske« T rap p e r, som f. Eks. visse Huse ved Gammel Strand, medens de mere tarvelige, og det var de fleste, havde en Svale af T rævæ rk bygget til paa Husets Bagside eller paa Sidelængen. En Del af dem var alt andet end solidt byggede, og Byens F attigkvarterer med de smalle, snavsede Gader frembød ogsaa efter B randen e t trist Skue. M idt i al denne Fattigdom lod K ristian den Sjette paabegynde Opførelsen af det nye Christiansborg Slot, hvis Forbilleder er a t søge i de mellem- og sydtyske Staters Hovedstæder. Christiansborg kom naturligvis til at præge de Palæer, der sam tidigt opførtes, f. Eks. det asiatiske Kompagnis Bygning. Byg­ mestrene var ofte Udlændinge, som strømmede til for at udnytte K o n junk tu ­ rerne, og i 1740’erne skabte en M and ved Navn Eigtved en Række fransk præ ­ gede Rokokobygværker, bl. a. Prinsens Palæ, Asiatisk Kompagnis Pakhus og de fire Adelspalæer, som blev til Amalienborg Slot. Det er denne frem ragende Byg­ mester, der satte Præg paa hele det aristokratiske Kvarter om kring Amaliegade. Sam tidig udvidedes Elavnen, hvor L ivet nu und er en Opgang for Elandel og In d u stri pulserede livligere end tidligere. København var paa Holbergs T id i større G rad end før blevet et Billede paa godt og ondt. Der fandtes nu rigere og smukkere Bygninger end forhen, men ogsaa de usleste Rønner. Holberg siger et Sted, at R igdom og Fattigdom er to bestandige Kompagnoner. Det er en Opfattelse, som m an paa hans T id kunde komme til uden større filosofisk Dybsindighed, blo t ved et flygtigt Øjekast paa Bybilledet. Lud v ig Holberg h a r om kring 1735 boet i en efter B randen i 1728 genopført Bygning paa H jø rn et af Nygade og Gammeltorv, og denne Bolig har han beskre­ vet i et latinsk Epigram , som i Oversættelse lyder: »Du sp

22