BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Da Lønvilkaarene m. m. forud for Gentofte-Kollegernes T ilslu tn in g til nær­ værende O rganisation allerede er om talt i A fsnittet om Gentofte Brandvæsen, skal der ikke gaas yderligere ind herpaa men kun anføres, at det maalbevidste Arbejde, som er ud fø rt baade før og efter T ilslutningen , naturligvis h a r sin Andel i de i T idens Løb opnaaede Fordele. Det store Hovedspørgsmaal har helt fra 1920, hvor man første Gang fremdrog Sagen, været at blive ligestillet med Kollegerne ved Københavns og Frederiksberg Brandvæsener med Hensyn til Løn- og Arbejdsvilkaar. De siden Sammenslutningen udfoldede Bestræbelser herfor vil tillige med de opnaaede R esultater i det følgende blive skildret i store Træk. E fter at vort F orbund kort T id i Forvejen havde opnaaet Forhandlingsret med Gentofte Kommune indsendtes den 27. Marts 1924 et fælles Andragende for Sprøjteførere og Brandmænd om Ansættelse med fuld Løn og fast Vagt paa B randstationen til Afløsning af den hidtidige O rdning med halv Løn og T il­ kaldelse fra H jem eller Arbejdsplads i Ildebrandstilfæ lde. Som Motivering an ­ førtes bl. a. den da herskende Arbejdsløshed, som gjorde det vanskeligt for de paagældende at beholde deres Arbejde, fordi Brandvæsenets T jeneste altid gik forud for dette. Desuden pegedes paa den Vanskelighed, der bestod i at skaffe sig Bolig og Arbejdsplads i um iddelbar Nærhed af Brandstationen, idet de der­ ved ofte blev tvunget til at indgaa paa Betingelser, der stillede dem langt ugun ­ stigere end øvrige Arbejdere. Endelig paapegedes det, at Brandmændene var gaaet ind i Pladserne i T iltro til Udtalelser fra Brandchefen om, at den bestaa- ende O rdn ing snart kunde ventes ændret, saaledes at de vilde komme til at gøre Vagttjeneste og oppebære fuld Løn. Kommunalbestyrelsens Svar, der frem­ kom den 20. Maj s. A., gik kort og godt ud paa, at m an ikke kunde imøde­ komme Andragendet. Kort T id efter skete der im idlertid det, at Snedkerfor­ bundet besværede sig over, at ialt 4 af dem Andragendet havde om fattet, arbej­ dede ved Snedkerfaget, og af denne G rund tilskrev vort Forbund under 18. Ju li paa ny Kommunalbestyrelsen om Forhandling om Sagen, bl. a. under Henvis­ ning til, at flere andre Fagforbund antagelig vilde følge Snedkerforbundets Eksempel. Endvidere tilsendte Snedkerforbundet Kommunalbestyrelsen en Rede­ gørelse for dets Synspunkter, der konkluderede i, at der næppe blev Fred om denne Sag forinden de paagældende ophørte med deres B randmandsjob og helligede sig Snedkerfaget alene eller omvendt. Det gik dog ikke bedre af den G rund, idet den daværende Kommunalbestyrelse bl. a. begrundede sit Afslag med, at m an stod foran et Valg, og at man ikke vilde binde en ny Repræsen­ tation til en »ikke stærkt tiltrængt eller paatrængende Reform, der betød en forøget Udgift for Kommunen.« Det næste skriftlige Andragende fremsend tes den 22. September 1926, og heri paavistes bl. a., at den vedvarende og tiltagende Arbejdsløshed havde medført, at det Pres, der udøvedes paa de halvtlønnede B rand­ folk fra de Fagforbund, de i H enhold til deres Profession stod tilsluttet, ikke var m ildnet men forøget, idet saavel Karetmager- som Skotøjsarbejderforbundet

217