BrandmandenIFortidOgNutid_1948

mindelig Tilfredshed, gennemførtes tillige en Række andre betydelige Forbed­ ringer, saaledes Tillæg for forskudt Arbejdstid, der var en ganske ny Fordel for Tjenestemændene, en ændret Pensionsordning, 14 Dages Ferie m. v., hvilke For­ hold vil blive nærmere omtalt i særlige Afsnit. En Lykke var det, at de vidtløftige Lønforhandlinger foregik under Over­ ledelse af en Mand som daværende Borgmester Jensen, hvem ogsaa vi Brand- mænd bør mindes med Tak for hans kloge Styre og tjenestemandsvenlige Sinde­ lag. Det varede imidlertid ikke længe, før en Depressionsperiode indtraadte og dermed de første Nedskæringskrav. Pristallet steg i den første Tid, indtil det kulminerede i Januar 1921, og som Følge deraf steg ogsaa Dyrtidstillægget, der naaede sin største Højde, 1134 Kr. for gifte og 756 Kr. for ugifte, i Tiden 1. Ok­ tober 1920 —30. September 1921. Fra 1. Oktober 1921 medførte det i Sommerens Løb stedfundne Prisfald, at Dyrtidstillægget faldt til 810 Kr. for gifte, som Følge af, at Pristallet, der paa sit højeste Punkt viste 264, nu var gaaet ned til 237, og havde en stadig faldende Tendens. Dette betød bl. a., at de gode Fortje­ nesters Tid i de private Erhverv var for nedadgaaende, og en Kendsgerning er det, at Krakkene i Forretningsverdenen var talrige og at mange Erhverv kæm­ pede for Tilværelsen. Her skal blot erindres om den økonomiske Deroute, der fulgte efter Landmandsbankens Sammenbrud, samt at et alvorligt Kronefald med mange økonomiske Ulemper i Følge prægede den sidste Del af den 4 Aars Periode fra 1920—24, hvor Venstreministeriet Neergaard sad ved Magten. I Be­ gyndelsen af 1924 var Kronen saaledes kun 57 Øre værd. Alt dette prægede naturligvis Lønarbejdervilkaarene, et Forhold, der ikke kunde undgaa at stikke den af Arbejdsgiverinteresser prægede Agrarregering i Øjnene. Lønreduktioner ud over hvad Prisfaldet betingede blev herefter uundgaaelige for Statens Tjene- stemænd — og Kommunerne fulgte stort set samme Parole. Nedskæringerne be­ gyndte pr. 1. April 1922 og bevirkede følgende Nedgang i en Brandmands Løn, til Trods for, at Pristallet pr. Oktober 1919 viste 211 mod 212 den 1. April 1922 (efter at det som nævnt i Mellemtiden havde været oppe paa 264): En Brandmand oppebar fra 1. Oktober 1919 paa ældste Løn Løn og Alderstillæg ....................................................................... Dyrtidstillæg ..................................................................................... Ialt Pr. 1. April 1922 saa Lønforholdene med samme Pristal saaledes ud: Løn og Alderstillæg 3690 Kr. 4000 Kr. 720 » 4720 Kr.

Dyrtidstillæg

594 » 4284 Kr.

Ialt. . . .

Som det fremgaar heraf var en Brandmand og dermed ogsaa øvrige lavere

124