BrandmandenIFortidOgNutid_1948
lønnede Tjenestemænd fra 1. April 1922 436 Kr. ringere stillet aarligt end ved Lønreformens Ikrafttræden i 1919. I 1923 gik den samlede Løn yderligere ned til 4150 Kr., en Følge af Venstre regeringens stadige Nedskæringer af Konjunkturtillægget, der for Kommunens Tjenestemænd fik Udtryk i Nedskæring af Grundlønningerne. Derved opstod den makabre Situation, at da Pristallet fra 1 . Oktober 1923 steg fra 198 til 204 og derefter fortsatte med en jævn Stigning i de følgende 234 Aar, saa steg Dyr tidstillægget i Takt hermed, medens Konjunkturtillægget (i Kommunen Grund lønnen) stadig blev mindre i Henhold til en af Rigsdagen vedtagen særlig Lov. I Foraaret 1924 — et halvt Aar før Valgperiodens Udløb —maatte Venstrerege ringen dog give op og udskrive Folketingsvalg. Dette Valg, der genskabte Krigs- aarenes socialdemokratisk-radikale Folketingsflertal, banede Vejen for den første danske Arbejderregering under Th. Staunings Ledelse. Tilliden til Staunings Styre understregedes ved Landstingsvalget i September 1924 og blev undei byg get i de følgende Aar. Paa Grund af de Radikales Svigten maatte Regeringen dog vige efter Folketingsvalget i 1926 og give Plads for Venstreministeriet Mad- sen-Mygdals »hvidlevrede Reaktion« og liaardhændede Nedskæring af Sociallov givningen og Tjenestemandslønningerne. Det vil føre for vidt her at redegøre for hver enkelt Lønændring; dog skal det fremholdes, at den Del af Lønnen, som udgjordes af Konjunkturtillægget i Perioden fra 1. April 1925 til 31. Marts 1928, blev nedskaaret til 2 ¡3 for ugifte under 35 Aar, og fra 1. April 1928 til 31. Marts 1937 kun ydedes med ^2 til ugifte over 35 Aar og *¡3 til ugifte under 35 Aar. For Dyrtidstillæggets Vedkom mende blev dette indtil 31. Marts 1928 ydet med 2¡3 til alle ugifte, men i Perio den fra 1. April 1928 og til 31. Marts 1937 kun med 1/2 til ugifte over 35 Aar og 1/3 til ugifte under 35 Aar. Madsen-Mygdal-Regimet bevirkede, at Dyrtidstillægget fra 1. April 1928 — et halvt Aar senere end for Statens Tjenestemænd — forlods reduceredes med 3 Portioner (lig 162 Kr.); men Pristallet var da dalet, saaledes at den ene af de 3 Portioner bortfaldt allerede den 1. Oktober 1927, og senere vedtog Kommunen at udbetale den ene af de inddragne Portioner som Ekstra-Dyrtidstillæg fra 1. April 1928. —Det absolutte Minimum naaede Lønningerne i 1932 og 1933 med en højeste samlet Løn for en Brandmand paa 3557 Kr. 50 Øre, hvoraf Dyrtids tillægget udgjorde 162 Kr. Pristallet var i disse Aar samtidig de lavest konsta terede, henholdsvis 154 og 155. I Marts 1929 kom Venstreregeringen i en saa skarp Strid med sit konserva tive Støtteparti, at den blev undsagt af dets daværende Leder Christmas Møller (der »tabte Terrinen«), mistede sin parlamentariske Basis og maatte udskrive det Folketingsvalg, der gav en flot socialdemokratisk Sejr i April 1929. Herefter dannedes for anden Gang med radikal Støtte og direkte Regeringsdannelse et Ministerium Stauning, og stærke politiske Kræfter sattes ind paa imod et gen stridigt Venstre-konservativt Landstingsflertal at bygge op, hvad Venstrerege
Made with FlippingBook