Børsen_1619-1915

69 besluttede Formandsskabet, Peter Borre, Niels Ryberg og Peter Fenger, sig til i November 1772 at nedlægge deres Hverv, hvorefter man meddelte Magistraten dette med Tilføjelse af, at Gros­ serernes Valgforsamling samtidig havde vedtaget ikke med det første at udvælge Formand og Ældste, »siden hverken disse eller deres Forgængere havde kunnet udrette noget til at bringe Engros-Handelen i Orden eller faa Forordningen af 1742 bragt til Udførelse«. At Magistraten imidlertid ikke underkendte deres Hverv, ser man af dens Svarskrivelse af

30. s. M.: ». . . . men da vi formode, at de højt­ ærede og gode Herrer selv indseer, at det især i disse Tider, da der visselig angaaende Handelen kan forefalde adskilligt at overveje, er højst for­ nøden, at der er Formand og Ældste for Gros­ sererne paa det man i forefaldende Ting kan have nogle Visse at adressere sig til og erholde Oplys­ ninger af, saa paatvivle vi ikke, men gøre os for­ vissede om, at de højtærede og gode Herrer vedblive indtil videre at være Formand og Ældste for denne Stads Grosserere«. Borre og Fenger lod sig herefter bevæge til at blive som Ældste; i Rybergs Sted valgtes Chr. Han­ sen som Formand. Og Klagerne forstummede. Den københavn­ ske Grosserer skulde faa andet at tænke paa end Detailhandlerens Naalestik eller Stridighederne med Mæglerne og Pramsætterne, som havde optaget en stor Del af Formandsskabets første Tid. Der kom

nu Tider — uanede Tider for dansk Storhandel og Fragtfart — hvor den danske Handel under den amerikanske Frihedskrig og Revolutionskrigene førtes ind paa Verdensmarkedet, og hvor de største Opgaver syntes at smile den driftige Købmand i Møde. Forsmagen paa de gyldne Tider havde dog den københavnske Grossereralleredeprøvet, Erfaringerne havde han alt indhøstet under Frederik V og dennes Udenrigsminister Johan Hartvig Ernst Bernstorff. I Kommercekollegiets Skrivelse af 21. Februar 1754 havde Bernstorff givet Formanden og de Ældste et afslaaende Svar paa et af de ovennævnte Forslag, »men i Fald de til Handelens Forbedring og Nytte kunde foreslaa et andet og bekvemmere Middel, saa ville vi søge samme efter Omstændighederne at understøtte og befordre«. Og han holdt sit Ord, omend detblev ham selv, der gennem sin Handels- og Udenrigspolitik kom til at anvise de nye Veje. Det skyldes saaledes de Traktater, der fra Statens Side under Bernstorff og hans Forgæn­ gere var indgaaede med Tyrkiet, Neapel, Genua og de afrikanske Sørøverstater, at der nu opstod en levende og meget indbringende dansk Handel og Fragtført paa Middelhavet. 1754 overtog Staten det vestindisk-guineiske Kompagnis Aktier med dettes Aktiver og Passiver. Samtidig blev Handelen paa Vestindien givet fri, hvilket naturligt medførte et stort Opsving al Handelen paa Kolonierne. Mindre heldigt gik det de tvende med saa store Forventninger stiftede Kompagnier: det afrikanske og det almindelige Handelskompagni; det asiatiske Kompagni havde derimod sine store Dage, hvad dets Gave til Kong Frederik V : Rytterstatuen paa Amalienborg Plads — der alt i alt omsat i Nutidens Mønt kostede Kompagniet c. 3 Millioner Kroner — tilstrækkelig vidner om.

Made with