Børsen_1619-1915

70 Naar undtages dette Selskab var det forøvrigt navnlig den københavnske Grosserer og Reder, der tog Fordelene under Syvaarskrigen (1756—1763), under hvilken Bernstorff forstod at bevare Danmarks Neutralitet og støttede Handel og Søfart ved et udmærket Efterretningsvæsen og ved Konvoyer, da de fremmede Kaperier begyndte at tage Overhaand. Større endnu skulde Opsvinget dog blive i den »anden glimrende Handelsperiode« (c. 1775—1783) under den engelsk-amerikanske Krig, hvor Danmarks af Andreas Peter Bernstorff

gennemførte Neutralitet yderligere

beskyttedes ved dets Tiltrædelse 1780 af det »væbnede Neutralitetsforbund«. Hvad der karakteriserede denne Pe­ riode, var imidlertid ikke blot Statens Udenrigspolitik under disse saa urolige Forhold, men dens direkte Deltagelse i Handel og Skibsfart og i, hvad der stod disse Nærings­ veje nær. 1773 havde Kongen købt Aktierne i Courantbanken, som dermed gik over til at blive et kgl. Pengeinstitut, gennem hvilket Regeringen ogsaa kunde negotiere de store Handels­ foretagender. Med store Privilegier og Tilskud beskyttede Kongen dernæst et nydannet vestindisk Handelsselskab og flere andre Selskaber, saaledes det østersøiske og det guineiske Handelsselskab og Kanalkompagniet. Selv overtog Staten »det almindelige Handelsselskab«s Aktier, og Driften af Hval- og Sælhundefangsten paa Nordhavet, som den senere knyt­ tede til de forenede kgl. Grønlandske, Islandske, Finmarkske og Færøiske Handeler. Endelig overtog Kongen det asiatiske Kompagnis Ejendomme og Lagre i Indien. For egen Reg­

Johan Hartvig E rnst Bernstorff, f. 1712, d. 1772.

ning lod Overskattedirektionen 1775—79 alene bygge 137 store og mindre Fartøjer. Sjælen i alle disse Finansoperationer under denne — den Guldbergske — Periode var Skat­ mesteren, den erfarne Købmand og Banquier, Heinrich Carl Schimmelmann. Var det vel nærmest Statens Interesse, som Schimmelmann havde for Øje, havde dog de københavnske Grosserere ikke Ret til at beklage sig. Alle de af Kongen protegerede Foretagender skabte selvfølgelig et stærkt Liv og Opsving for København, men yderligere fik den private Grosserer den rigeste Lejlighed til at udøve sin Købmandsdygtighed. Til Bedste for ham blev den ostindiske Handel — der hidtil havde været forbeholdt det asiatiske Kompagni — frigivet mod en Rekognition til dette. København fik derhos Eneret paa al Handel fra de vestindiske Øer til Europa og blev saaledes Oplagspladsen for hele Sukker­ importen. En mægtig Transithandel skabtes for København, navnlig med vestindiske og asiatiske Produkter, saa mægtig, at Udførslen fra København af disse Varer var mere end 14 Gange saa stor som Stadens øvrige Udførsel. Vil man sammenligne den københavnske Handel med det øvrige Lands, finder man Kulminationspunktet i 1783, da Københavns Udførsel var 10 Gange saa stor som dettes — heri endda ikke medregnet de asiatiske Varer, der udelukkende importeredes og eksporteredes fra Hovedstaden. »Børsen er ikke til at kende; der giøres nu flere Forretninger paa een Dag end før paa tre«, skrev Bernstorff allerede i 1778 til Reventlow. Vi ser ogsaa, hvorledes Tallet af til København indkommende Skibe fra 3,417 i 1773 vokser til 5,020 i 1780 foruden 5 Kinafarere, 9 Ostindiefarere og 127 Vestindiefarere, og hvorledes Tolden for Københavns Vedkommende stiger fra 214,009 Rdl. i 1772 til 731,689 Rdl. i 1783. Hvilke For­ tjenester der indvandtes, ser man bl. a. af, at det asiatiske Kompagni saa sig i Stand til 1782 at