Børsen_1619-1915

32 spekt af betydelig Interesse og danner et fortræffeligt Supplement til van Wick’s Maleri over København fra c. 1611. Man ser Hovedstadens stærke Udvikling siden da, saaledes Havnens Ud­ videlse, Christianshavns og Bremerholms Bebyggelse. Knippelsbro med dens Vindebro findes ogsaa paa Billedet. Paa den Del af Broen, der ligger nærmest København, ses en stor skurlignende Overbygning af Træ, som benyttedes til Lagre og Boder. Det er formodentlig til disse der sigtes i Frederik III’s Ordre af 20. April 1656, hvori Kongen giver Hans Sørensen, der havde paataget sig Broens Vedligeholdelse, Tilladelse til at afskaffe »alle de hytter, som paa Broekarrene grundt ere, formedelst den fare, som ved uagtsom skade, ild og andre tilfælde deraf kand foraarsages«. Men hvad der hér særlig har sin Interesse er, at Prospektet gengiver Børsbygningen med Rampe ud mod Slotspladsen, men uden nogen saadan paa den østlige Gavl. Lige ud for denne findes derimod et større Skur og det synes, at der paa Maleriets Tid overhovedet ikke her har været nogen ydre Opgang til 1ste Sals Etagen. Vi forlader hermed Spørgsmaalet om Østgavlens Opgang for et Øjeblik at beskæftige os med Kvistene. Medens der ikke er nogen Tvivl om, at Spidsgavlene paa den nordre Forside lige­ som nu bestod af een større 3 Fags Midterkvist med 4 mindre 1 Fags Kviste paa hver Side — samtlige disse byggede op i Højde med Tagryggen — staar man uvis med Hensyn til Kvistene paa Sydsiden. De nuværende Spidsgavle — den store 3 Fags Midterkvist og de 8 1 Fags Kviste — der i Størrelse og Udstyr ganske svare til dem, der findes paa den nordre Facade — er opførte under Børsens Hovedrestaurering i Aarene 1879—84. Da denne Restaurering paabegyndtes, var der paa Facaden mod Slotsholmsgaden kun een 1 Fags Kvist ud for Taarnet — og iøvrigt Tagvinduer. I Brandforsikrings Vurderingen af 7. Oktober 1780 nævnes ligeledes kun denne 1 Fags Kvist og derhos 10 Tagvinduer, ligesom Konditionerne for Hovedreparationen 1775—77 alene anfører een Kvist, der forøvrigt ved denne Lejlighed blev genopført. Det samme er Tilfældet i Beskrivelserne til Reparationerne af 1695 og 1702, hvor der nævnes paa den søndre Side »en liden Kvist« og »en liden lige opstaaende Kvist«. 1669 omtales »den søndre Karnap«, hvilket ogsaa synes at for­ udsætte, at der i alt Fald fra denne Tid kun har været een Udbygning paa det søndre Tag. Datidens Billeder giver os ikke nogen Beskrivelse af Spørgsmaalet. Af Afbildninger, hvor Børsbygningen ses fra Syd, har vi fra det 17. Aarhundrede kun van den Hoeyes ovenomtalte upaalidelige Kobberstik og Prospekterne af Stormen paa København i Samuel Pufendorfs Værk: De rebus a Carolo Gustavo gestis. Paa van den Hoeyes Kobberstik er antydet en Række ganske smalle spidse Kviste, der ikke naa højere end til Halvdelen af Tagets Højde. I Pufendorfs Værk findes paa de 2 Stormbilleder Børsens søndre Forside udstyret med 2 Rækker mindre Tagkar­ napper. Pufendorfs Illustrationer er jo kendte for deres topografiske Nøjagtighed. De ere tegnede under selve Belejringen af den svenske Overgeneral, den udmærkede Arkitekt og Tegner Erik Jønsson Dahlberg, ligesom Pufendorf paa denne Tid opholdt sig i København som Huslærer hos den svenske. Gesandt P. J. Coyet. Om man dog — saa løst skitseret som Børsen fremtræder i Prospekternes Baggrund — tør regne med Gengivelsernes Nøjagtighed ogsaa paa dette Punkt turde være et Spørgsmaal. Det skal endelig anføres, at Rach og Egebergs Prospekt 1749 i Na­ tionalmuseet ogsaa kun angiver forskellige mindre Karnapper, men ingen Kviste i Lighed med den nordre Facades. Af Rentemesterens Afregninger fremgaar det, at Udførelsen af Børsens Kviste har været betroet følgende Haandværkere: Morten Weichardt (Murarbejdet), Hermann Rollefinck og Geert Backmann (Billedhuggerarbejdet) og Vidt Kragen samt Just Zeug (Tømrerarbejdet). »For en Del Gavle til den nye Børs« har Stenhuggerne faaet deres Betaling fra 1623 til den 16. Oktober 1624,