Børsen_1619-1915
31 Ifølge disse blev Østgavlen først færdiggjort 1640, og rimeligt er det, at Opgangen ogsaa først da har faaet sin endelige Skikkelse, omend en foreløbig Opgang mulig har været etableret forinden.. I 1626 synes Østgavlen, at dømme efter Afregningen af 17. Oktober med Tømmermand Jørgen Hansen, at have været afspærret med Plankeværk. Allerede fra Efteraaret 1624 finder vi dog Regnskaber for Materialer »brugt i Grunden under en Pille, som er opmuret paa den østre Ende af Børsen« og til »en Hvælving over samme Pille paa den østre Ende«. 1634 maa der atter være taget fat paa den østre Opgang, thi vi møder fra dette Aar Regnskaber for »Hvælving og Pillerne for den østre Ende af den nye Børs her for Slottet« og for »en Pille, som blev opmuret for Børsen«. Til andet og mere end en Repose udenfor Hovedindgangen til 1ste Sal paa Østgavlen synes disse Udtryk imidlertid ikke at sigte. Intetsteds tales der om »Arme«, hvormed Regnskaberne for
U dsm t’ af Prospektet Side 28—29 over København m ed K nippelsbro, Børsen og Slottet.
Vestgavlens Vedkommende betegner den derværende Rampes udsvungne Fløje, og naar der i 1634 nævnes som anvendt 40,000 Sten og 24 Læster Kalk til »2 Stykker Mur hér for Rørsen«, tyder alt paa, at disse Mure er Stensætningerne til at støtte Trappen eller Trapperne op til Reposen paa Østgavlen. Hvorledes disse Trapper har været indrettede, derom oplyser Regnskaberne ikke noget. 1679 omtales et Stakitværk, som blev opsat »ovenpaa Trappen 6 Alen langt og 21/a Alen højt med Fodstykker, Stolper og Baand af Egetræ, samt Slaaer og Lister paa Stakitterne med Karnis udarbejdet«. I Overslaget af 1695 over Reparationerne af Børsen anføres Trapper med Løb fra Reposen til begge Sider ned langs Gavlen. At der lige fra Begyndelsen, da Opgangen har været taget i Brug, har været Trapper og ikke nogen Rampe op til den c. 10 Alen brede Repose, synes naturligst at antage. Naar van den Hoeyes og de andre Prospekter forudsætter, at Pladsen mellem Børsen og Knippelsbro i lange Tider har ligget fri og ubenyttet hen, er dette nemlig ikke rigtigt. 5. Oktober 1645 paabød Kongen saaledes, at de Boder, »som ere opbygte mellem Børsen og Amagerbro herefter skal tillukkes om Aftenen, naar der ringes af Børsen, og i hvis Huse herefter der sammesteds nogen Ulykke sker og foraarsages af Drikken, de skal dermed deres foreskrevne Huse, og hvad deri er, have forbrudt«. Yderligere kan henvises til den Side 28—29 givne Reproduktion af et i det kgl. Bibliothek værende Kobberstik, udgiven af Hugo Allard i Amsterdam. Man lade sig ikke vildlede al den Omstændighed, at Kobberstikket bærer Portrætter af Frederik III og hans Dronning. Prospektet gengiver København paa Christian IV’s Tid og stammer, efter alt at dømme, fra et stort Maleri, der desværre er forsvundet, men som maa være malet inden 1628, idet Nikolaj Kirkes Spir, der blæste ned dette Aar, findes paa dette. Baade i malerisk og i historisk Henseende er dette Pro
Made with FlippingBook