Børsen_1619-1915

119 Denne Magistratens Opfattelse bestred imidlertid Finansministeriet paa det bestemteste, og nogen Retsafgørelse herom fandt Magistraten sig ikke foranlediget til at indhente. Et andet Spørgsmaal er blevet rejst, nemlig om Skødet som saadant gør andre Indskrænk­ ninger i Grosserer-Societetets Dispositionsret over Bygningen end de, som indeholdes i § 4 med Hensyn til Vedligeholdelsen af og Ændringer i Børsens arkitektoniske Ydre. Navnlig har man spurgt, om Grosserer-Societetet eventuelt kunde afhænde Bygningen og dens Grund. I saa Henseende har man lienvist til Bestemmelsen i Skødets § 5 om, at Bygningen skal være »Grosserer-Societetet tilhørende med samme Ret og Forpligtelser, hvormed Statskassen hidtil har ejet samme«, og man har hævdet, at ligesom Kongen i sin Tid indrettede Bygningen til Børs, og dennes Anvendelse som saadan har været respekteret gennem tiere Hundrede Aar, saaledes maatte i alt Fald denne Anvendelse paalivile Børsbygningen som en servitutsmæssig Forpligtelse i Lighed med den Begrænsning, der i 1647 blev taget i Salgsbrevet til Jacob Madsen: »og maa samme Børs til ingen anden Brug bruges end til en Børs, med mindre Hans kong. Majestæt det naadigst særdeles vil tillade og consentere — —«. Det turde imidlertid være yderst tvivlsomt, om man tør udlede denne Retsvirkning af den ovenciterede traditionelle Passus fra Skødets § 4 . Sikkert er det i alt Fald, at Spørgsmaalet om andre Indskrænkninger i Societetets Dispositionsret end den i § 4 fastsatte ikke har været berørt under de vidtløftige skriftlige Forhandlinger, som Societetet havde med Regeringen om Købet af Børsen. I denne Forbindelse turde det forøvrigt have sin Interesse at referere Højesterets Dom af 29 . April 1869 og dennes Præmisser. Ved Overrettens Dom af 24 . Februar 1868 var Grosserer- Societetet blevet frifundet for at svare Indkvarteringsskat, idet Børsen i sin Tid, nemlig ved den nye Grundtakst-Matrikuls Indførelse i 1756 , udtrykkelig var fritaget herfor: »Hans Kongelige Majestæts Børs er ej taxeret, saasom den er bleven anset for en publique Bygning, hvoraf intet svares«. I Overrettens Dom udsagdes herefter, at da der i Henseende til Øjemed og Anvendelse ikke var foregaaet nogen væsentlig Forandring med Børsen derved, at den i 1857 fra kongelig Ejendom var gaaet over i Grosserer-Societetets Eje, forelaa der heller ikke nogen tilstrækkelig Hjemmel til at betragte Skattefriheden som derved ophævet. Ved Højesteretsdommen kendles imidlertid Grosserer-Societetet pligtig at tilsvare Ind­ kvarteringsskatten, idet det udtaltes, at ligesom der maa siges ved Salget af Børsbygningen til Grosserer-Societetet at være sket en væsentlig Forandring i dens Anvendelse, derved at Indtægterne af samme ikke længer indflyder i den Kongelige Kasse, saaledes har dette Salg overhovedet med­ ført en fuldstændig Forandring i de i 1756 angivne Forhold, hvortil Friheden refererede sig, idet baade Betegnelsen af Bygningen som »Hs. Majestæts Børs« er bleven uanvendelig, og der derhos, efter at Grosserer-Societetet har faaet fri Raadighed til at benytte den uden Indskrænkning i Hen­ seende til Brugens Art, mangler Føje til fremdeles at betragte den som en publique Bygning. Som Minde om den Tid, da Børsen var »Hs. Majestæts Børs« har den rI illadelse til at (øre Splitflag. Overensstemmende med Traditionerne flager den ved højtidelige Lejligheder med 8 store Flag fra Taarnaabningerne, hvilket klæder Bygningen aldeles fortræffeligt og giver el ganske eget Indtryk af Fest og Feststemning.

Straks efter at have erhvervet Børsen gik Komiteen i Lag med Omdannelsen og Restau­ reringen af dennes Indre o: af 1ste Salsetagen, idet Komiteen ansaa det som sin nærmest liggende Opgave snarest at skaffe Societetet tidssvarende Lokaler dér. Forøvrigt havde Komiteen forinden