Børsen_1619-1915

118 »kaar, saaledes være Grosserer-Societetet tilhørende med samme Ret og Forpligtelser, hvormed »Statskassen hidtil har ejet samme. »Forbydende Alle og Enhver herimod, eftersom foreskrevet staaer, at hindre eller i nogen »Maade Forfang at gøre, under Vor Hyldest og Naade. »Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn den 7 de September 1857 . Under Vort Kongelige Segl. (L. S.)« Naar Berigtigelsen af Skødet ikke fandt Sted samtidig med Alleveringen, skete dette efter Komiteens Anmodning, idet denne først ønskede at have en Oversigt over, hvad Bygningens Restaurering vilde koste, for derefter at tage Bestemmelse om, hvorvidt den vilde betale den resterende Købesum kontant eller ved Obligation. Efter at have indhentet Planer og Overslag for Restaureringen bestemte Komiteen sig for det sidste Alternativ, hvorefter den erholdt Bemyndigelse paa Generalforsamlingen den 15 . Januar 1857 til at optage et Laan, stort 100,000 Rdl., med 2 den Prioritet i Bygningen. Dette Laan teg­ nedes i Partialobligationer a 500 Rdl. af Societetets Medlemmer. Vi ser altsaa nu Grosserer-Societetet som Herre i sit eget Hus, som Ejer og Pantsætter. I saa Henseende turde det have sin Interesse at gengive følgende fra A. N. Hansens og Moritz G. Melchiors Betænkning af 18 . Juli 1855 : »Hvad det Spørgsmaal angaar, som er blevet opkastet i Komiteen, om hvorvidt Grosserer- Societetet maatte være kompetent til at optræde som Køber og Besidder af Børsbygningen, og i Anledning af dette Køb og de dermed i Forbindelse staaende Byggeforetagender at stille sig i en Debitors Forhold, da skulde vi være af den Formening, at der intet er til Hinder derfor, naar Societetet til saadanne Transaktioner ikke benytter eller »stiller til Sikkerhed andre Midler end de, over hvilke den kan antages at have fri Raadighed.« I Skødet til Grosserer-Societetet er Bygningens Areal ikke nærmere opgivet; det solgte an­ gives som »Børsbygningen------------med sammes Grund ifg. Maalebrev af 17 . Februar 1857 «. Der havde tidligere ikke været udfærdiget Maalebrev paa Grunden, og først ved denne Lejlighed blev et saadant al^ivet af Stadskonduktøren. Det opgiver Arealet til 7054 Kvadrat-Alen, hvilket kun svarer til det Areal, hvorpaa selve Bygningen er beliggende. Imidlertid er Rampen dog med­ indtegnet paa Plantegningen, ligesom Maalebrevets Beskrivelse af Grunden er suppleret med føl­ gende Paategning: »Desuden maa betragtes som henhørende til denne Ejendom den paa Maalebrevsfigurerne viste Opgang fra Slotspladsen, saaledes som samme nu befmdes anlagt og af Stønvise og Figur som medføjede Konstruktionsmaal udvise.« Dette bringer i Erindring den mellem Finansministeriet og Magistraten ved Maalebrevets Udfærdigelse opstaaede Disput, under hvilken Magistraten i Skrivelse af 3 . Juli 1857 forsøgte at hævde, at Rampens Areal ikke rettelig kunde henregnes til selve Bygningens Grund. I Skrivelse af 7 . August s. A. erklærede dog Magistraten, at det ikke var dens Mening, at Bygningens Ejere ikke skulde have Ret til ogsaa for Fremtiden at benytte Rampen paa samme Maade som hidtil nemlig til Opgang for Bygningen, »hvorpaa der vist nok er vundet Hævd «; derimod skulde efter Magistratens Formening Børsens Ejere ikke kunne gøre anden Brug af Grundstykkerne, idet de, naar Opgangen til Børsen i Tiden maatte blive indrettet paa anden Maade, maatte udlægge den Del af Grunden, som ikke benyttedes dertil, til offentlig Brug som Gade eller Torv.