Børsen_1619-1915

110 vægte, paa hvilken enhver kunde faa Kornprøver vejet. Dernæst havde Børstjeneren faaet Anvis­ ning paa og forskaffet sig Øvelse i nøjagtig at afveje saadanne Prøver, hvorefter Komiteen bemyndigede ham til at udfærdige skriftligt Bevis for hver saadan Prøvevejning. For en saadan Vægtseddel oppebar Børstjeneren 16 Skilling. Med Boderne havde saavel Statsgældsdirektionen som Grosserer-Societetet flere og flere Plager. Adskillige af Boderne stod ledige; 1838 overlod Direktionen »Komiteen for Salg af Gibs- afstøbninger fra Thorvaldsens Museum til Fordel for dette« vederlagsfrit en Butik med tilhørende Kælder — en Ret, som ikke viste sig at være meget værd, eftersom den blev opgivet allerede 1842 . Et Forslag om at genrejse Butikslivet paa Børsen fremkom i 1839 fra den merkantile Industriforening, der under sin energiske Ledelse »ligesom aabnede Sluserne for en ny økonomisk Udvikling herhjemme« ved at give Impulsen til Dannelsen af en Række større industrielle Aktie­ selskaber. Denne Forening havde ogsaa sat sig til Opgave at oprette en stor Bazar, der skulde forhandle indenlandske Industrigenstande og samtidig arbejde som en Haandværker-Kreditanstalt, idet den skulde give Forskud paa de Varer, den fik til Forhandling. I en saadan Bazar vilde efter Foreningens Mening »Nysgerrighed, Mode, egen Fordel og Patriotisme forene sig om at tiltrække Publikums Opmærksomhed, nære Interessen for den nationale Industri og udrydde de Fordomme, der mere end noget andet staa i Vejen for dens Flor«. Foreningen havde som Sted for denne Bazar tænkt sig Børsen, og i Børsens historiske Billedsamling findes ogsaa Udkast til Indretningen af en saadan, udarbejdede af C. F. Helsch. Statsgældsdirektionen synes imidlertid at have været betænkelig ved Planen og henstillede i Marts 1841 til Foreningen, om Foretagendet ikke kunde realiseres »uden at den ved sin Ælde og karakteristiske Arkitektur interessante Bygning udsattes for nogen Fare.« Bazarsagen døde for­ øvrigt hen, selv efter at industriforeningen, der havde sluttet sig sammen med den merkantile Industriforening, havde sat den paa sit Program. Den optoges omend i langt mindre Stil og uden nogen autoritativ Støtte i 1843 af et Interessentskab »Børsbazaren«, som efterhaanden lejede samtlige Boder paa første Sal, undtagen den Schubotheske og tillige flere af Kælderrummene. 1844 fik dette Interessentskab, hvis Be­ styrelse bestod af Kamfabrikant Gold og Kunstdrejerne Holm og Bang, Tilladelse til i Vinter- maanederne at oplyse Bazaren med Brandlygter, hvilket betragtedes som en saadan Begivenhed, at der udstedtes Indbydelser til Autoriteterne om at bese Bazaren, Aftenen før den aabnedes for Publikum. I 1852 fik Lejerne yderligere Lov til i Juletiden at oplyse Bazaren ved Bordlamper, anbragte paa Disken. Bazaren reusserede imidlertid ikke, og dens Levetid opfyldtes af stadige Beklagelser fra Interessenternes Side. I 1843 androg de saaledes om, at det maatte blive Betlere og andre sletklædte Personer af et mistænkeligt Udseende forment at møde i Bazaren. I sin Betænkning herover anførte imidlertid Komiteen, at det, saa langt Erindringen gik tilbage, havde været enhver Person, uden Hensyn til Stand, Vedkom, Paaklædning eller Udseende, tilladt udenfor Børstiden at passere igennem Børsbygningen. Komiteen fraraadede derfor i Skrivelse af 1 ste Maj samme Aar An­ dragendet, men udtalte, at hvis Interessenterne i Bazaren vedblivende skulde formene, at det kunde være overensstemmende med deres Interesse, at Adgangen til Børsbygningen vanskelig­ gjordes, vilde det være nødvendigt, at der fra det Offentliges Side udkom en Bestemmelse om, at Passagen kun skulde staa aaben for velklædte Personer, hvilket imidlertid nødvendiggjorde, at derved begge Indgangene til Bazar-Lokalet posteredes Vagt. Ikke mere Held havde Interessenterne med deres Andragende om at faa fjernet de 3 gamle