Børsen_1619-1915

109 Et Billede i Claudius Rosenhoffs: »Fastelavn i dette Aarhundrede« ( 1855 ) viser imidlertid, at Traditionen, som i det hele har præget Børsens Liv, heller ikke paa dette Punkt saa let lod sig rokke. Den gamle Børstjener Stormgaard var sikkert ej heller den rette Mand som Ordens- haandhæver: idelig og med særlig Styrke netop i 1833 klages over hans Slaphed og, hvad værre var — hans Hang til stærke Drikke. Han afløstes 1835 af Børstjener Jørgensen. Fastelavnsløjérne ved Børsen fortsattes forøvrigt helt op til vor Tid, kun at de indskrænkedes til, at Børsherrerne fra Rampen kastede Strutter og Skillinger i Grams ned til Børnene. Drabe­ lige Kampe udfegtedes herefter mellem disse — man vil erindre Opsangen »Hiv, Hiv« og »Gode Herre, hiv en Terre«, naar Børnene fandt, at det ikke gik rask nok med Gramskastningen. Et andet livligt Folkebillede fra Børsen vil mangen sikkert ogsaa endnu mindes: Om Morgenen tidlig holdt Amagerbønderne Stade og Torv mellem Rampen og Nationalbanken.

Hidtil havde saavel Komiteen som Societetet maattet holde sine Møder udenfor Børsen, dog havde Societetet ved Auktionssalens Etablering faaet Tilladelse til at afholde sine Generalforsamlinger i denne. I Skrivelse af 7 . Marts 1838 til Statsgældsdireklionen paatalte Komiteen, at der foruden Børssalen ikke fandtes noget Lokale til Møder for de Handlende udenfor Børs­ tiden, og hvori merkantile Efterretninger af almindelig

Interesse kunde samles og meddeles. Komiteen androg derfor om, at der maatte blive overladt den de Lokaler i den østlige Del af Bygningen, som den kgl. Grønlandske og Færøiske Handel havde overtaget efter Speciesbanken, idet Komiteen forudsatte, at Handelsstanden havde et billigt -* Krav paa fortrinsvis at kunne benytte Børsbygningen til sine Formaal. Statsgældsdirektionen imødekom dette Ønske, og fra Mikkelsdag 1838 fik Komiteen, der vedvarende havde boet til Leje i den Sundorphske Ejendom, Lokalerne overladt for en aarlig Leje af 300 Rdl. Samtidig erholdt »Den merkantile Forening« Husrum sammesteds. Om denne Forening vides forøvrigt saare lidt. Den stiftedes 1838 og havde ligesom den omtrent samtidig dannede merkantile Industriforening vel nærmest haft merkantile Formaal for Øje. Sin væsentligste Betydning fdi den dog derved, at den skaffede de Børssøgende et hyggeligt Lokale paa Børsen, hvor de kunde samles til Drøftelser om Dagens Spørgsmaal og læse Aviserne og Ugebladene. I Børsarkivet findes om den merkantile Forening kun opbevaret en Protokol, hvori Foreningens Medlemmer kunde indføre, hvad de »maatte have at meddele udenfor de trykte Tidender, og som kunde have Interesse for den danske Handel og Skibsfart, saavelsom Forslag til Forbedringer i Foreningens Indretning«. Protokollen er dog kun benyttet nogle iaa Gange. Som Curiosum kan nævnes Forslaget af 26 . Januar 1847 om at »opfylde fleres Ønskevedat holde Bladet Flyveposten, hvilket indeholder By-Nyheder og andre morsomme Sager; det er ganske interessant maaske mest af den Grund, at ikke alt, hvad der stod, er paalideligt.« »Da Almuevennen koster saa ubetydeligt, ønsker undertegnede, at den maatte som før holdes i Foreningen, da det er godt at være bekendt med Bondevennernes Gøren og Laden«, protokollerede Joseph Owen i Oktober 1852 . Ved Bekendtgørelse af 5 . Februar 1844 meddelte Komiteen, at den til de Handlendes Be­ kvemmelighed havde anskaffet og opsat i den merkantile Forenings Lokale en at I hieles Korn-