BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

»Min Farmors Hus« gennemgår en gammeldags lejlighed i København, som den var indrettet omkring år 1900 . Selve spanden var skjult i en stor, brunmalet trækasse. Ved siden af stod en mindre kasse med en skovl. I kassen var der savsmuld, som det var meningen, at brugeren af klosettet skulle drysse hen over sine anstrengelser. På væggen var der to papirbundter, anbragt på hver sin metalspids. Det ene bundt var avis­ papir, det andet bestod af silkepapir og lyserødt indpakningspapir. Det første bundt var beregnet til tjeneste­ folkene, det andet til herskabet. Der var vel forskel på folk! Otto Rung supplerer i sine erin­ dringer omtalen af det lille rum med at fortælle, at man i en tom lejlighed længe søgte efter låget til klosettet, indtil man omsider fandt det i køk­ kenskabet, men med mange små skrammer og tydelige rester af grønt, der viste, at låget havde været brugt, når familien hakkede persille til da­ gens middagsmad! løvrigt skete der en række tekni­ ske fremskridt i København. I 1854 kom den første symaskine frem, og

gennem det faste kalklag i godt 18 meters dybde, og den stod færdig 1858. Den eksisterer endnu, selv om den for det meste står fuld af vand. Den 4. december 1857 kunne man for første gang tænde gaslygter i Københavns gader. Alle mennesker måtte ud og beundre herligheden: 2.200 gaslygter i stedet for 1.800 tranlamper, hvis matte skær blev er­ stattet af de klartlysende gasbræn­ dere. I 1859 begyndte det ny vandværk. Vandet fra boringerne langs Harre- strup Å løb ind i Set. Jørgens Sø - det sidste stykke vej i en underjor­ disk jernledning. Efter at» have pas­ seret filtrér-bassinerne, blev det af vandværkets dampmaskiner sat un­ der tryk og kunne nu tappes af over­ alt i de københavnske huse, der fik indlagt vand. Men water-closets, forkortet til w.c., måtte man undvære, når man intet kloaksystem havde. Mange fa­ milier indrettede i lejlighedens fjer­ neste ende et lille tør-kloset med af­ træk til det fri. Så behøvede man ikke at gå ned i gården. Dette intime rum er skildret af Soya, som i bogen

55