BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

Tilbage var anlæg af gas- og vand­ værk. Nok havde man vandet fra de nye dybtgående boringer vest for København, men for det første ville man have nye og bedre rørledninger end de gamle udhulede træstammer, dernæst ville man have vandet sat under tryk, så det kunne komme op i husene, selv til de højeste etager. Gas var noget nyt og spændende. Man havde ganske vist eksperimen­ teret med det så tidligt som i 1814, men et system med forsyning til hus­ standene overalt i byen havde man ikke dristet sig til at planlægge. I 1855 sluttede Københavns by­ styre kontrakt med et engelsk entre­ prenørfirma, Cochrane & Co., om oprettelse af et vandværk og et gas­ værk i København med rørledninger til forbrugerne. Firmaets unge inge­ niør, John Aird, kom hertil, og un­ der hans dygtige ledelse skred arbej­ det hurtigt frem. Man var så fremsynet, at man be­ sluttede at bygge en tunnel under havneløbet fra Gammelholm mod Christiansholm til overførsel af vand- og gasledninger og - til sin tid - kloakrør. Tunnelen skulle bores

Når byens styre udskød egentlig kloakering, skyldtes det blandt an­ det, at en driftig forretningsmand tilbød at organisere et tøndesystem, hvorefter der skulle opstilles tønder rundt om på retiraderne. Tønderne skulle regelmæssigt tømmes, og ind­ holdet blev solgt som gødning. Når latrinen ligefrem var værdifuld, ville det da være synd at lade den løbe bort i underjordiske rør til ingen ver­ dens nytte! Ved århundredets midte fik bysty­ ret den geniale idé at lade udarbejde et samlet projekt for vandforsyning, kloakering og gasanlæg. Alt skulle nedlægges i rør i jorden, og grave­ arbejdet ville blive overstået på én gang. Så langt var man nået i for­ handlingerne i 1852. Alligevel var der modstand. Enkelte mente, at det blev for stort og for dyrt et foretagende; andre protesterede som sagt imod at lade latrinen gå til spilde. Først langt senere i sidste halvdel af århundredet blev kloakeringen af København stykkevis gennemført - og det blev naturligvis langt dyrere, end hvis man havde fulgt det oprin­ delige forslag.

54