BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

efterlignet renæssancestil; det var de højryggede, umagelige spisestuestole sædvanligvis også. I spisestuen var klunkehyggen til­ bagetrængt. Gulvet var ofte dækket af linoleum, sjældent med tæpper, og der fyredes kun op, når man skulle have gæster. Fra spisestuen førte en lang gang - korridoren - gennem sidehuset med døre ind til soveværelser for forældre og børn, samt til gæstevæ­ relser. For enden af gangen lå kø k ­ kenet, og bagved dette, ud til køk­ kentrappen, lå pigeværelset, ofte me­ get lille. Den hygge, man søgte at præge lejlighedens øvrige værelser med, nåede kun sjældent ud til pige­ værelset. Overalt i stuerne stod der nips­ ting. De var stillet op på små borde, hængereoler, etagerer, amagerhylder eller på flyglet, som naturligvis først var dækket af - et sort tæppe med H errevæ relse fra 1890. Møblerne er ege­ træ, stolene er betrukket med grønt plys. Døråbningen til højre har portierer, kan­ tet med klunker. Væggen over døråbnin­ gen og hele loftet er rigt dekoreret. Nationalmuseets klunkehjem .

brede hoveddør, som førte ind i lej­ lighedens rummelige entré. Herfra førte døre ind til værelserne mod ga­ den, samt til spisestuen. Mod gaden var gerne 3 -4 værel­ ser. Størst var dagligstuen på 2 eller 3 fag, med borde, stole, sofaer og dekorative møbler. T il den ene side lå kabinettet, et lille rum med sofa og stole, ofte et gennemgangsrum til spisestuen, og på den anden side lå herreværelset, det rum, hvor husets herre, og ved selskaber tillige de mandlige gæster, kunne trække sig tilbage. Her var tunge egetræsmøb­ ler, læderpolstrede sofaer og læne­ stole, skrivebord og bogreoler, men der var hyggeligt, fordi alt havde en praktisk funktion, intet var anbragt alene for pynt. Spisestuen skulle være rummelig. De vældige middagsselskaber kræve­ de god plads. Væggene var beklædt med mørktmalede træpaneler i ho­ vedhøjde, afsluttet med en hylde, hvor tinkrus, tallerkener og andre sager kunne stilles op. Benene på det store spisestuebord, der kunne forlænges med et utal af plader, var ofte sirligt udskåret i en

30