BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

ikke tidligere havde været i huset, møde op personligt for at takke for indbydelsen. På selve aftenen var husets døtre naturligvis i det helt store skrud; i kjoler af silke eller tyil og med lan­ ge handsker og en vifte som uund­ værligt tilbehør. I entréen fik hver gæst udleveret et balkort; det var et lille dobbelt­ kort med guldtryk. T il hvert kort var der fæstnet en tynd blyant i en silkesnor, lyserød til damerne og lyseblå til herrerne. På balkortet var aftenens forskellige danse trykt, og på de punkterede linier var der ud­ for hver enkelt plads til et navn, idet herrerne før ballet blev indledt gik rundt og bukkede for damerne og udbad sig en af dansene, hvoref­ ter den udvalgte rødmende skrev sit navn i kavalerens kort, mens han skrev sit i damens. Så blev alle møbler i spisestuen flyttet ind til væggen, og den leden­ de herre, der skulle »åbne« ballet - sædvanligvis husets ældste søn - klappede i hænderne med de ele­ gante, hvide glacéhandsker, hvoref­ ter de par, der havde aftalt den før­

É SiiSsil!

Et balkort. Forsiden er dekoreret med en romantisk udseende ung dame i elegant kjole med tournure. Sådanne balkort blev fo r mange kvinder en kær erindring fra deres ungdom . Begge balkort stammer fra Nationalmuseets klunkehjem . Ballerne blev som regel holdt for de voksne børn, der endnu boede hjemme. Alt foregik efter en fast­ lagt plan. Først blev der udsendt trykte invitationer. Søndagen før ballet måtte alle de unge herrer, der

128