BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

III. Studenterliv og kollegieliv.

82

rettedes mod det nedarvede paa alle omraader. Sammen med den tyske filosofi finder den franske oplysning indgang herhjemme, og dens tanker blev optaget a f flere unge. E n a f de heftigste ivrere var N . D. Riegels, der 1787 skarpt kritiserede forholdene ved universitetet i anledning af, at prokansleren, H. F . Janson, havde udsendt: »Beskrivelse over universitetets m id ler og ind ­ komster«. E n ligesindet havde Riegels her paa kollegiet i Jacob Ju s t Gudenrath 1), der var alumne fra 1780— 85 og altid var opfyld t a f k ritik og misfornøjelse med forholdene herhjemme.. Hans disputats 1784 hed: »De præcipuis impedimentis, quibus, uti tem pora nunc sunt, culturæ artium liberalium nocetur« og vakte efter hans eget udsagn en del opmæ rksomhed; han siger: »Jeg har ikke nogen tid seet collegiets auditorium mere fuld a f tilhørere end den gang. Saa megen sensation opvakte materi­ ens nyehed« 2). H an anker heri bl. a. ogsaa over selve dispu­ tatsvæsenet. 1785 havde Gudenrath en strid med provsten paa komm un itetet angaaende pladsen som dekan ved det andet juridiske bord, som han nu skulde miste, fordi han havde ven­ tet for længe med at tage eksam en3); og da en p rivat henven­ delse fra professor Jansoti til Gudenrath intet frugtede, blev han irettesat i alle de øvrige dekaners paahør. 1790 udbeder han sig gennem kancelliet en kopi a f sin ansøgning om det jurid iske dekanat »for at lade den op trykke iblandt andet til oplysning om de offentlige sagers bestyrelse, i den hensigt at fraraade sine medborgere at søge vejen til em b ed e r.o g værdigheder i staten igiennem fliid og duelighed og lovens allerhelligste vare­ tægt« 4). O g aaret efter ansøgte han kancelliet om at faa løfte »paa det første overdommerembede eller anden for ham ligesaa convenable justitsbetjening eller ogsaa paa det første rektorat, han maatte finde tjen lig t for sig og derfor ansøge«; gennem konsistorium fik han den besked, »at hans ansøgning ikke qua- -1) J- J- Gudenrath , alumne fra 178 0—85, konkurrerede 1788 til det juri­ diske professorat, men uden held og levede siden her i byen som manuduktør, d. 1825. Biograf, lex. 2) Iris, 17 9 1, IV, 174. 3) Konsistoriums kopibog 16fi 1785, 4) Acta consistorii 24/n 1785.