BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

Rationalisme.

8 l

som forsvareren a f alt det g am le1). Sam tidigt med Balle var Claus Frees Hornemann 2) (alumne paa Borchs kollegium fra 1773— 76) professor i det theologiske fakultet; han var »fuld­ blods rationalist« og kunde ved sin fortolkningskunst faa skrif­ tens fortæ llinger til at stemme med »den sunde fornuft«. Saa- ledes var de fleste unge theologer ved aarhundredets slutning stærkt paavirket a f en rationalistisk tankegang og utvivlsom t ikke m indst de theologer, der fik plads paa Borchs kollegium ; som et enkelt vidnesbyrd herom kan nævnes, at F . C. Bendtsen 3) 1797 indledte sin disputats: »De quæstione num existat diabo­ lus nec ne?« med følgende vendinger: »Doctrinam de malis angelis et in prim is de diabolo et negari et exstirpari posse sine ulla humanæ pietatis virtutisque corruptione et jactura, est sententia, cujus veritatem nemo non concedit vel concedere debet nostra ætate. M anet religio christiana ejusque interna præstantia et divinitas, etsi tolluntur istæ, e philosophia et theo- logia judaica depromtæ loquendi formulæ et imagines.« I grove træk kan udviklingen indenfor theologien i D anm ark i den sidste halvdel a f det 18. aarhundrede siges at være denne: en stadigt fortsat drøftelse a f forholdet mellem den kristne tro og den menneskelige fornuft, der i begyndelsen blev bestemt som ganske harmonisk, idet intet i troen var imod, selv om en del var over fornuften. D e tte »intet imod fornuften« blev im idlertid senere et løsen, som alt skulde indrettes efter, og under dette blev kristendommens indhold ofte skudt til side, for at for- * nuftens krav kunde opfyldes. A t der tillige i disse aar blev taget et arbejde op for at dygtiggøre de unge theologer til den praktiske side a f deres gerning, skal senere omtales. Mere og mere højrøstet blev i aarenes løb den k ritik , der ') A f de mænd, der stod nærmest Balle i denne kamp, kan J . W. Bentzon o g R. Fleischer nævnes. Jfr. Koch: Oplysningstiden, s. 264. 2) C. F. Hornemann (f. 17 5 1, d. 1830) vandt ved en disputats her paa kollegiet Guldbergs yndest; den handlede om Philos forhold til septuaginta. 1776 blev han professor. — Biograf, lex. og N. M. Petersen: Litteraturhistorie. VI. s. 216. 1. udg. 8) F. C. Bendtsen , alumne fra 17 9 3— 93, senere sgpr. i Rye, d. 1834. Erslew.