BorchsKollegiumshistorie_1728-1823
Universitetet.
75
latinen. M ellem aarene I7 3 0 og 1800 har universitetet for andret sig fra at være en præsteskole til et akademi, hvor alle videnskaber kunde glæde sig ved at have adgang om end ikke under lige gunstige vilkaar. Stærke aandelige strømninger havde virket en frigørelse i mange retninger, saa der er en m ilevid forskel i tankesæt og livsopfattelse hos den akadem iske verden i 1730 og 1800. D e t kom a f og til til voldsomme brydninger mellem gamm elt og n y t; kritiklystne frihedsraabere rejste sig mod traditionernes fastansatte haandhævere, og de tildelte hverandre drøje hug. D e t gam le lod sig ikke sparke ud, og det nye blev heller ikke kvalt, men a f kampen fremgik en ny tilstand, som a f os, der ser den paa saa lang afstand, dog kan betegnes som frem skrid t. D e r kan ikke her være tale om at gaa nærmere ind paa, hvilke aandelige strømninger, der har sat den lærde verden i bevægelse i denne periode; kun ganske antydningsvis- skal det nævnes. 1 de første aar, det ny kollegium stod, var hele K ø benhavn, fra palæerne til Nyboder, fra matroser til ministre, optaget a f det røre, p ie t is m e n havde vakt her i byen. O g ikke mindst studenterne tog ivrig t del i de kampe, der udkæmpedes med mund og pen i denne tid. D e t var kommunitetsalumner, der i januar 1732 drog igennem gaderne og under megen raa- ben og larmen forstyrrede pietisternes forsam ling1), og uden tvivl var det studenter, der var forfattere til en række a f de smædeskrifter, der paa den tid kom ud blandt folk. Baade blandt pietisterne og de orthodokse fandtes studenter mellem de heftigste ivrere. A f den mængde smaaskrifter, der var saa alm indelige i de tider, skal nævnes et par eksempler. F ra pie tistisk side findes et med følgende pragtfulde tite l: »Fo rgyldte horn paa den blæck-matriculeret student af liber tiners skole, som efter sin orthodoxe oxe-maade løb gal paa K iøbenhafns gader fastelauns mandag 173 for at stange Christi-lemm er i sær hørkræmmer-svenden i Børsen, no 3; for
b Kirkehist. snil. 5, IV, 289.
Made with FlippingBook