BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

III. Studenterliv og kollegieliv.

74

•den tid ligere nævnte G. T. Holm faar ansættelse, observatoriet paa Runde T aarn b liver sat i forsvarlig stand, og der føres en længere forhandling orn, hvorvidt theologiske studenter bør til­ skyndes til at give sig af med naturvidenskabelige studier. Denne vid t gaaende interesse for naturstudierne holder sig og- saa under Christian V I I , men selv om der ogsaa fra universi­ tetets side gøres en del for at give de nye fag, hvad der til­ komm er dem , holder dog hele det gam le system igen. D e r var ikke komm et nogen grundig reform a f studiet ved universitetet • latinskolernes største opgave saa man endnu stadigt i det at lære drengene at tale latin, og for universitetet g jald t det ho ­ vedsageligt om at uddanne landets præster, saa at de med en del kendskab til den' gængse dogmatik kunde drage ud og for­ kynde kristendommen uden særmeninger paa noget punkt og fo røvrig t vejlede deres sognebørn i alskens p raktiske spørgs- maal. D a der under Struense blev g ivet trykkefrih ed , frem ­ kom der blandt meget andet ogsaa en del k ritik over tilstandene ved universitetet, og der var paatænkt en del reformer, som im id lertid ikke kom til udførelse, da det saa hu rtig t var forbi med Struenses regimente. Den mand, der i den følgende tid havde størst indflydelse paa universitetets udvikling, er Guldberg. H am kan vi takke for skoleforordningen a f i l . maj 1775; de vigtigste bestemmelser i den er, at hovedsprogene latin, græsk og hebraisk nu skulde læres grundigere og bedre, og atm oders- maalet skulde være et fag i skolerne. V ed universitetet blev der indrettet en filologisk eksamen. — 1785 oprettedes det kg l. kirurgiske akadem i, og 1 7 8 8 kom den nye universitets­ fundats, der indførte flere vigtige forandringer, hvorved eksa­ minerne blev omordnet. Saaledes blev der indført en større eksamen for dem, der vilde være lærere ved de lærde skoler. Selv et saa løst rids som dette af, i hvilken retning udviklingen g ik , kan vise, hvorledes theologien i løbet a f aarhundredet lid t efter lid t maatte indrømme andre fag større og større plads ved universitetet, og at der oftere og oftere i tidens løb løftede sig røster om, at modersmaalet burde stilles paa lige fod med