BorchsKollegiumshistorie_1728-1823
1 10
III. Studenterliv og kollegieliv.
disse m indre kredse, i hvert fald a f kandidater; th i det var en betingelse for at blive medlem , at man havde taget theologisk embedseksamen med i. eller 2. karakter. Om denne forenings formaal hedder det: »H er skulde de gode hoveder, som have bestemt sig til at være arbejdere i Guds kirke ved egen øvelse under en vens anførsel omhyggelig dannes — just ikke til store talere; men til lærerige, grundige, rørende, yndige prædikan- tere«. H v e r søndag skulde et medlem prædike i hele selskabets nærværelse »paa den af direktøren dertil bestemte sal«, som i den første tid skal have væ ret auditoriet paa Borchs kollegium . A n ta lle t a f aktive deltagere maatte ikke overstige 12, og blandt dem træ ffer vi ved selskabets begyndelse ikke m indre end fem alumner her fra kollegiet, nem lig Chr. Müller Holst , H. J . Clementin , C. A. Busch, O. K ra ft og P. L . Bernth) og senere optages flere borchianere1). Balle holdt saa i en række aar hom iletiske øvelser, men 1799 opfordrede en kreds studenter H. G. Clausen til at stifte et selskab og lede saadanne øvelser, og 1809 blev som bekendt pastoralsem inariet oprettet. — D e t er nu forsøgt at belyse studenterlivet fra forskellige sider; vi vil derefter gaa over t i l « t betragte nogle ejendomme ligheder ved k o l le g i e li v e t . — I datidens lærde verden spillede d is p u t a t s e r n e en meget fremtrædende ro lle; studenter saa- velsom professorer aflagde vidnesbyrd om deres flid og d yg tighed ved aarligt at forsvare en latinsk afhandling offentligt. Mange fandt det byrdefuldt, mens andre glædede sig ved at kunne faa lejlighed til at glim re ved deres tungefærdighed og raske a rgum en te r2). F ra Borchs kollegiums første tid va r det ninger, s. 14 4 : ’ Ikke har jeg været, ikke heller vil jeg nogen tid blive en akademisk helt af den gamle kæmpeart, som nu, Gud ske lov, fast er uddøet. Der var folk i fordums dage, som holdte det for en manddoms bedrift at løbe omkring paa cöllegier, som brølende løver, for at søge efter hver den præses, de kunde opsluge eller sætte i barocco«, og Gudenrath; Iris 17 9 1, III, 1 7 1 : at disputatsernes bekendtgørelse ved trykken og »disses offentlige forsvar imod indbudne og uindbudne critici« vedligeholder »dette collegii giands og anseelse fuldt saa meget som hele administrationen.« J) Gudelige taler — udgivet af et theologisk selskab, i fortalen, s. X V II, X X III og X X X II ff. 2) Jfr. F. C. Eilschow; Gjensvar paa critiske betænk
Made with FlippingBook