BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

Disputatserne paa kollegiet.

111

p lig t for de alumner, der var bakkalaurer, aarligt at disputere, mens de yngre skulde holde en tale paa latin. Faa aar efter det andet kollegiums indvielse er dette im idlertid forandret saa- ledes, at ogsaa de yngre disputerede. Borchianernes afhand ­ linger blev oftest try k t; nogle er vel kun blevet skrevne især i begyndelsen og slutningen a f denne periode; men intet andet kollegium kan opvise et .saa stort antal try k te disputatser, saa alumnernes prøveskrifter i regelen er komm et i try kk en — paa deres egen bekostning. D e t at de selv skulde koste udgivel­ sen, gjorde betydningen a f hele denne indretning ret tv iv ls om ; for mange blev disputatsen en tung plig t, som de ogsaa af pekuniære hensyn gjorde saa lid t ud a f som muligt. Paa denne maade kunde selv fo lk, der nok havde evne til at fordybe sig i et bestemt emne og virkelig t yde noget godt, tvinges til at levere ret værdiløse tin g 1). Disse arbejder skulde skrives paa latin og paa en bestemt dag mundtligt forsvares paa la tin ; de unge var allerede fra skolerne vant til at høre og benytte dette sprog, saa det ikke var sjældent, at studenter havde betydelig færdig­ hed i det, men det gælder sikkert overalt om denne tids dispu- tationer, hvad der i slutningen a f det 18. aarhundrede siges om dem: »Sproget under disse øvelser var sjelden klassisk . D e r faldt og undertiden noget latin, som fortjente at g lemm es«2). B landt alumnerne paa Borchs kollegium prises bl. a. Søren Monrad3), ogsaa kaldet Søren latiner, der senere blev rektor i T rondh jem , Rasmus Møller , senere biskop over Lolland-Falstei og J . L. Rottbøll for deres store færdighed i at skrive og tale la tin 4). F o r nogle tog det a lt for megen tid at skrive disse disputatser, og der fremkom a f og til ønsker om at afhand­ lingen maatte skrives og forsvaret holdes paa dansk, men det blev altid afslaaet5). V e l kan der nævnes eksempler paa dispu­ tatser, der væsentligt er oversættelse fra latin til dansk, men

h Iris 1 791, III, 285 f; jfr. Biisching: Nachrichten, II, 43 2-

2) Ins

. 3) S. Monrad , al. 1770— 75 , senere rektor * Trondhjem, d.

179 1, III, 292.

1798. Biograf, lex.

4) Iris 1792, I, 308.

5) Kalis udtalelser, bl. cirku­

lærer. 215 1778.