BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

02

Staten var som oftest ikke nogen behagelig skyldner. Den ene­ vældige kongemagt tog sig friheder overfor de undersåtter, der var dens kreditorer, snart ved at beskære deres fordringer, snart ved at tvinge dem til i steden for penge at overtage jordegods efter altfor høj vurderingssum, og snart ved ikke at betale renterne i rette tid *). Det var dog kun det sidste Borchs kolle­ gium — ligesom Elers’ kollegium — kom til at lide under. Da Bartholin d. 30. Juli 1 71 2 forelagde kollegiets regnskab, mang­ lede der af denne grund store summer; først flere måneder efter kom renterne, så regnskabet ikke kunde forelægges Konsi­ storium før d. 1. Oktober. A t renterne ikke kom til rette tid i dette år, er ikke noget under; ti den sidste dag i året op­ gaves i statsregnskabet »kongens gæld, vis og uvis, så vidt her er bekendt«, til 3,589,108 rdl. 24 og på grund af ikke ud­ betalte gager o. s. v. har den måske endda været større2). Næste år stillede det sig ligesådan: d. 29. Juli kunde der ikke aflægges regnskab, fordi kongens renter manglede, og dette år kom de endog først 14. Okt., så kollegiets regnskab ikke blev fremlagt før 25. Nov. Efter den tid blev renterne udbetalte i rette tid; men så møder en ny ulempe, i det kollegiet under­ tiden havde udgift ved at skaffe sig sine renter, som det sés af regnskaberne, således for 1723—24: »Omkostning giort paa Kongens sidste renter 1 Råf 2 % 6 £«. — Hvad der ikke var lånt ud til staten, blev udlånt til privatmænd, navnlig adelige; en enkelt gang var 1000 rdl. en kort tid udlånt til det theologiske fakultet3). På grund a f de dårlige pengeforhold tænkte man en tid pa at sætte formuen i jordegods, skønt landboforholdene ellers ikke var for tillokkende. Nær var denne plan bleven virkelig­ gjort. I et konsistoriumsmøde foreslog nemlig rector magnificus (Vandal) at anvende nogle af universitetslegaternes kapitaler på denne made, da store summer stod »ledige og fructisløse«, så

1 j Holm II 181 ff. 2) Holm II 199. 3) Regnsk. 1696—97.