BorchsKollegiums_1889

38

Hans Olrik.

Nærmest ved kollegiebygningen var g å r d e n med sin gode brolægning og et springvand med en fint hugget kumme der havde kostet m eg e t-, H a v e n var en a f kollegiets I s t ! mærkværdigheder; derfor havde fundatsen også fastsat påfaldende strænge bestemmelser om alumnernes adgang til den : »Udi Col- legu Have maa ingen komme uden Inspector er self hos, ej heller flere tillige, end Inspector for got befinder: Og maa Ephorus og Inspector alleene have hver een Nøgle der til « Haven var omgivet af et tæt stakit, der med bly var sat fast pa et stengærde2). Dette måtte senere efter eforus’, Casp. Bar- tholms forslag afløses af en rigtig mur, i det mindste på det »tykke, der stødte op til professorboligen mod vest. En sådan mur skulde »fundator Collegii gerne i levende live have ønsket opsat, og da ikke for sine aarsager skee kunde« 3). I haven var der flere statuer: Først den bekendte efterligning af den farnesiske Herkules, støbt i bly, men den gang overmalet Ifølge Bergendal skulde den minde alumnerne om ikke at sky faren, om end lykken var imod, og bestandig sætte pris på Herkulesarbejder (jfr Vindings indvielsestale). En anden forfatter mener, at blystatuen indbyder til en sammenligning mellem Herkules og Oluf Borch: Den B l y - støbt He r c u l e s , som var hans sidste Møye, Opsat den nu henstaar til hver Mands Siun og Øy e : Hvis Arbeyd Hercules har giort, ey regnis kand Mod det som lærde BORCK har giort ved sin Forstand. Hiin rensede den Stald Augia var til Eye Med Skarn vel dybt begroed; Men denne loed udfeye

Den skaren ureen Art af Ungdoms Hu og Sind, Og det var all hans Løst, der paa hand lagde Vind.

Hvorpå sammenligningen fortsættes videre4). Nu til dags falder ingen på at anstille sådanne overvejelser ved at se på

') Bergendal 30. Springvandet havde vistnok hørt til den gamle professor- 01Lg (se skødet til Borch), men kummen var ny (Regnsk.). *) Bergendal a. s. nr f ur I8’ f f I? I2 ' ^ Tillægget fil Bornemanns ligtale 43 f. Digtet er af O luf Worm (d. yngre), søn af Villum Worm; 1691 blev han prof. eloqventiæ, 3 7°4 prof. med., f 1708.