BorchsKollegiums_1889

28

Hans Olrik.

sted pa trappegangen har vel den klokke hængt, hvormed der blev ringet til morgen- og aftenandagt1). Vinduerne på den øverste trappegang var prydede med glasmalerier, der forestillede rigets og universitetets våben2). I tredje stokværk var til venstre for trappen den store h ø r e s a l , hvor alumnerne samledes til andagt og til deklama­ tioner og disputationer; i programma funebre kaldes den »amplum Auditorium, varie exornatum, ut in hac palæstra commodius moveant lacertos Juniores Sacris Apollineis devoti«. Udstyrel­ sen var virkelig pragtfuld. Gulvet var sorte og hvide marmor­ fliser3); der var anbragt et katheder med en »zirlig bogestol« (o: læsepult), og over det stod med guldbogstaver: Mrj ovoyrj- ¿ ic tT i& o d 'e tu j a t w n t o v t o j Rom. XII. 2 (»skikker eder ikke lige med denne verden«). Under disputatserne stod præses her, mens de andre sad pa bænkene nedenfor4). Ved væggen til højre havde man stillet Borchs store sølvkrucifiks; ved Kristi side sa man to skikkelser, forestillende ham, der rakte Herren svampen, dyppet i æddike, og soldaten, der stødte lansen i Herrens side. Dette kostbare krucifiks stod i et skab, »en be- qvem Futral«, som Borch selv kalder det i fundatsen; nøglen til det skulde inspektor have, og ingen anden måtte åbne det. Når skabets fløjdøre på søndage og helligdage blev slåede op, kunde man pa dem læse et vers, Borch havde ladet sætte:

A x a i S I. Condis me, pateris pro me, scelus omne remittis, Protegis, his meritis quis satis aptus amor ? 5).

På salen blev der 1697 ophængt et portræt af Oluf Borch i en forgyldt ramme, der havde kostet ikke mindre end 12 rdl., to

') B h Regnsk. 17 2 3—24: Et Reeb til Klocke 3 ^ 7 / 5 . 2) Bergendal 3 1. Thuras disp. 20 f. Jfr. E . F . Koch 133 - 3) Pontoppidan , Theatr. Daniæ 46 (Memoria Hafn. 26). 4) Thura 21 Bergendal 32. Jfr. Regnsk. 16 9 1—92. s) Thura, Idea hist. X19, jfr. Rostgaard , Deliciæ poetarum Dan. II 592.