BorchsKollegiums_1889

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

359

et større eller mindre Sandlag; den Del af Skuddene, som der­ ved forbliver omsluttet af Sand, udvikler sig som Jordstængel med brunlige, ufuldkomne, skælformede Blade. Om Efteraaret, efter Vækstperiodens Slutning, bliver Planten ofte helt bedækket med Sand, hvorved den beskyttes Vinteren over; dette er vist­ nok Grunden til, at man i Klitterne saa ofte finder overvintrede, kraftige Eksemplarer af denne Plante; et saadant overvintret Individs Knopper kunne om Eoraaret have et ret betydeligt Sandlag at gjennembryde og faa derved meget langstrakte Jord­ stængler, som udmærke sig ved en rig Forgrening ligesom T il­ fældet er hos de egentlige Klitplanter. Hos mange andre Plan­ ter kan en saadan forøget Udvikling af Jordstængler iagttages f. Eks. hos Viola canina var. sabnlosa, Galium verum var. htto- ralis, Galium Mollugo o. s. v. Hvad det andet Punkt, F a t t i g d o m m e n p a a o p l ø s e ­ l i g e Næ r i n g s s a l t e , angaar, da kan det vel ikke benægtes, at en saadan Fattigdom er tilstede; men dette forhindrer dog ikke, at de allerfleste Planter, man i det Hele taget træffer i Klitterne, trives fortrinlig, naar Læ- og Fugtighedsforholdene ere gunstige; det er derfor neppe Næringsfattigdommen, der sætter Grænserne for den tilstedeværende Klitvegetation, især da den meget stærke Transpiration og den deraf følgende stærke Im- bibition fra Jordbunden i det Mindste for en Del maa opveje Fattigdommen paa Næringssalte. A f langt større Betydning ei Jordbundens ringe Fugtighed i Forbindelse med Planternes stærke Transpiration. Naar man ser bort fra Tiden umiddelbait efter Regnskyllene, er det øverste L a g af Klitsandet aldeles tørt og usammenhængende; dette Lags Mægtighed er ikke overalt den samme: den retter sig dels efter Lokalitetens Beliggenhed, dels efter Bevoksningens Grad. I dette tørre, usammenhængende Sand kunne Planterne naturligvis ikke vokse. Men paa de aller­ fleste Steder i Klitterne behøver man ikke at gaa ret mange Tommer ned, før man træffer endog ret fugtige L ag med en fastere Sammenhæng mellem de enkelte Korn. Kun saadanne Planter, der have Evne til at udvikle saa lange Rødder, at d^