BorchsKollegiums_1889

C. Raunkiær.

34§

rella laciistris, to af de almindeligste Planter i grundt Vand i Søer med Sandbund mellem Nymindegab og Blaavandshuk. Por at give en P'orestilling om en saadan Klitslettes Vegetation i Almindelighed skal jeg endvidere nævne de Planter, jeg noterede fra ovennævnte Slette: Juncus conglomeratus, J . fili- f 'ormis , J . atricapillus , J . lamprocarpus , J . squarrosus , Carex pamcea, C. flava , C. Oederi, C. vulgaris , C. stellulata og enkelte andre Carices, Eriophormn angustifolium, Scirpus caespitosus , Heleocharis palusiris, Molinia coerulea, Nardus stricta, Agrostis alba, A. vulgaris , A. camna, Pktagmites communis, Triodia de- cumbens , Narthecium ossifragurn , Malaxis p aludosa, Mynca Gale, Viola palustris, Radiola milligrana, Comarum palustre , Potentilla Tormentilla, Lotus coruiculatus, Lythrum Salicaria, Hydrocotyle vulgaris , Vaccinium uliginosum , Oxycoccus p alustris, Euphrasia ojflcinalis , Pingidcula vulgaris , Gentiana Pneumonanthe foruden nogle mere tilfældige Gjæster, der kun fandtes paa saadanne Steder, der tydelig bar Spor af Gjødning fra de græssende Kreaturer; i Tilknytning hertil vil jeg gjøre opmærksom paa, at Klitsletternes Vegetation langtfra er en naturlig Vegetation, jeg mener dermed en saadan, som vi vilde faa, hvis Klitsletterne fuldstændig bleve overladte til sig selv. De blive alle saavel som de egentlige Klitter benyttede til Græsning af et ikke ringe Antal Faar, og de større, mere frugtbare Sletter til Høbjærg­ ning, hvilket, som tidligere berørt, naturligvis paa flere Maader har en meget stor Indflydelse paa Plantevæksten. Ret interessant er det at iagttage Rækkefølgen, i hvilken de forskjellige Planter afløse hinanden fra Klitternes Fod ud mod det fugtige Midtparti af Klitsletterne; Grænsen mellem de Bælter, der indtages af de dominerende Planter er ofte paa­ faldende skarp. Det er især tydeligt i de mindre Klitsletter, hvor Afstanden mellem Klittens Fod og Slettens fugtige Midt­ parti er lille og Bælterne smalle, fordi Jordbundens Fugtigheds- grad paa Grund af den stærkere Heldning hurtig bliver en anden. Efterfølgende Forhold iagttages hyppig i Klitterne nær Nymindegab: Begyndende ved Klitternes Fod finde vi føl