BorchsKollegiums_1889

C Raunkiær.

34-6

Det er dog langtfra allevegne, at dette ses tydeligt. Dels paa Grund a f Vindbrud, dels paa Grund af, at den herskende Vind­ retning ikke er eneherskende, finder man næsten overalt K lit­ terne orienterede i mange forskjellige Retninger og spredte mellem hverandre i den vildeste Uorden. Mest regelmæssige have de hollandske Klitter forekommet mig at være. Afstanden mellem de enkelte Klitter eller Klitrækker er højst forskj ellig; snart er det kun en smal og ganske tilsandet Dal; snart ud­ vides Afstanden til større Sletter, der navnlig i den indre Del af Klitterrænet kunne have en betydelig Udstrækning og tilsidst gaa jævnt over i det øvrige Land gjennem Afbrydelser i de indre Klitter. Disse Klitsletter og de bredere Dale ere i større eller mindre Grad tilsandede; dette er imidlertid ikke foregaaet paa en Gang men efterhaanden, og den Vegetation, som fandtes her, før Vinden førte Klitterne ind over Landet, har derfor, i det mindste tildels, kunnet holde sig. Ved Tilsandingfen er Jordbunden bleven højere og mere tør, dens kemiske saavel som dens fysiske Beskaffenhed forandret, hvorfor en Del Planter efterhaanden ere forsvundne og andre, bedre egnede, have ind­ taget deres Plads. Det er naturligvis særlig gaaet ud over de Planter, der ere nøjere bundne til de lave, fugtige Moser. Men der gives dog ogsaa Punkter i Klitterne, især omkring de tal­ rige Klitsøer, som findes i de større Sletter, hvor de nævnte Moseplanter have holdt sig. Naar hertil kommer de for det løse, bevægelige .Sand i Klitterne karakteristiske Planter og end­ videre Sandstrandens Vegetation, saa er det klart, at det er en temmelig broget og forskjelligartet Vegetation, vi træffe i K lit­ terrænet, og at den, i den her tagne Udstrækning, ikke er nogen enkelt Vegetationsformation men en Blanding af flere. Klitvegetationen har jeg undersøgt paa flere Steder paa Jyllands Vestkyst, paa alle Vesterhavsøerne lige til Halligerne og i de vidtstrakte Klitstrækninger i Nord- og Sydholland. Det samlede Indtryk jeg har faaet er, at Jyllands og de nord- li isiske Øers Klitter i alt væsentlig stemme overens saavel hvad Vegetationens Sammensætning som hvad Bevoksningens Grad