BorchsKollegiums_1889

C. Raunkiær.

3 4 4

Forhold er længere mod Syd, i Hollands Klitstrækninger, endnu mere fremtrædende; her træffe vi i Klitdalene og Klitsletterne hovedsagentlig Engvegetationens Planter. Klitterne have i det sydlige Parti a f Kysten truffet paa udstrakte alluviale Dannelser, med en fremherskende Engvegetation, ligesom de i det nordlige Parti fortrinsvis have mødt Hede- og Mosestræk­ ninger. Ferskvandsvegetationen (og Sumpvegetationen). Under Ferskvandsvegetationen vil jeg foruden de Planter, der altid vokse i selve Vandet, ogsaa omtale de, der vokse paa meget fugtige og dyndede Lokaliteter, i en altid vandmættet Jordbund. løvrigt er der jo ogsaa Overgange mellem disse to Slags Planter, saasom visse Batrachium- og Utricularia-Axtzr. Paa den anden Side kunne en Del af de Planter, der opføres under Sumpvegetationen ogsaa henregnes til E gvegetationen, og Overgangen er her temmelig jævn. En ret betydelig Mængde herhen hørende Planter ere fælles for hele Kysten i dens i dette Arbejde tagne Udstrækning, f. Eks. Alisma Plantago , A. ranun- culoides , Potamogeton natens, P. gramineus, P. pusillus, Scirpus Tabemaemontam, S. mantimus , Phragmites communis, Glyceria fluitans , Lemna Insulea, L. minor , Z. gibba, Typha augustifoha, T. latifolia , Polygonum amphibium, Batrachium sceleratum , Na- sturtium officmale, N. amphibium , Callitriche verna, Hippuris vul- garis, Lythrum salicana, Oenanthe Phellandrium, Littoiella lacu- stris , Mentha aquatica, Menyanthes trifoliata, som alle findes baade paa de nord-, øst- og vestfrisiske Øer og paa de til­ grænsende Fastlandsstrækninger mod Nord og Syd. A t der findes mange paa Fastlandet, især mod Syd, som ikke findes paa nogen af Øerne, er ikke underligt, naar man husker paa, at Floderne paa Fastlandet hertil føre Frø og Frugter fra meget forskjellige Egne med forskjellig Vegetation, medens saadanne Frø meget vanskelig kunne overføres til Ferskvandssamlinger paa Øerne. Ved den følgende Sammenligning mellem det nord-