BorchsKollegiums_1889

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

341

spiller en meget vigtig Rolle ved Mosens og de ovennævnte Landstrækningers Omdannelse til Eng ; det er Høbjærgningen. H ø b j æ r g n i n g e n s Indflydelse paa Vegetationens Beskaffen­ hed er overordentlig stor. Den er Aarsagen til, at i det mindste nogle af Hede- og Moseplanterne, og det netop de besværligste og mest i Øjne faldende, saa hurtig forsvinde fra de nyanlagte Enge. Hvorvidt f. Eks. Calluna, Erica, Myrica og Empetrum , det vil sige de buskagtige Hede- og Moseplanter, overhovedet vilde forsvinde alene paa Grund af de forandrede Fugtigheds­ forhold er et stort Spørgsmaal; i det mindste vilde det ske meget langsomt; men ved at de overjordiske, bladbærende Stængler hvert Aar blive afhuggede ved Høhøsten, tabe disse Planter deres Kraft og gaa hurtig ud eller fortrænges mere og mere og tilsidst ganske af de egentlige Engplanter, som brede sig kraftigt. De buskagtige Planters Forsvinden er det mest i Øjne faldende Resultat af Høbjærgningens Indflydelse paa V ege­ tationen. Den frembringer imidlertid ogsaa store Porandringer i den egentlige Engvegetations Sammensætning; nogle Planter forsvinde eller blive sjældnere, medens andre brede sig, og nye indvandre, og det varer længe, inden den relative Ligevægt ind­ træder. Det gaar naturligvis først og fremmest ud over de Planter, der ikke naa at sætte Frugt før Høhøsten. Hvis de saa kun findes meget sparsomt paa tilgrænsende Lokaliteter og deres Frø eller Frugter have en meget ringe Spredningsevne, ville de ganske forsvinde, dersom de ikke formaa at holde sig gjennem vegativ Formering alene. Andre, som ere alminde­ lige paa tilgrænsende Lokaliteter, og hvis Spredningsevne ei større, ville lettere ved Vindens eller maaske især ved Vandings­ vandets Hjælp hvert Aar faa deres Frø eller Frugter spredte over Engen; men saa kunne atter Betingelserne tor de unge Kimplanter være bievne uheldige o. s. v. Det er i det Hele taget en uendelig Mængde Forhold, der her maa tages Hensyn til, for at man skal kunne forstaa Engens Udviklingshistorie. Foruden videnskabelig Interesse har Spørgsmaalet om Fngvege tationens Historie ogsaa en stor praktisk Betydning, navnlig for