BorchsKollegiums_1889

C. Raunkiær.

3 3 4

ikke ynder; men dette kommer jeg senere tilbage til under K lit­ vegetationen, hvor jeg atter kommer til at omtale denne Plante. Hvad de fleste af de øvrige egentlige Hedeplanter angaar, da vise de ligesom Lyngen en stor Forkjærlighed for Rulle­ stenssandet, og i Overensstemmelse hermed optræde de i den største Fylde paa Texel, hvor Dilluviet er mest fremtrædende og i Nordholland ved Schoorl og Bergen, og jeg tror, at man temmelig sikkert kan antage, at Dilluviet paa det sidstnævnte Sted kommer meget nær op til Overfladen. Empetrum nigrum er saaledes sjælden paa de østfrisiske Øer, derimod temmelig almindelig paa Texel, Terschelling og ved Schoorl og Bergen; Genista anglica , G. tinctoria , Sarothamnus scoparius og Carex pilulifera findes slet ikke paa de østfrisiske Øer men hist og her i den øvrige Del af Gebetet. A f sjældnere forekommende Planter kunne nævnes Antennaria dioeca , som mangler paa de vestfrisiske Øer, Juncus squarrosus og Nardus stricta, som mangle i Nord- og Sydholland; Arnica montana findes kun paa Ame- land, og A ira flexuosa kun paa Texel. Arctostaphylos Uva ursi , Genista pilosa og Lycopodiwn clavatum mangle ganske; det vil egentlig sige, at Planter, der særlig holde sig til Rullestens­ sandets Heder aftage mere og mere. De almindeligste Hede­ planter her ere saadanne, der ikke ere nøjere knyttede til Rullestenssandet men til Sanddannelser i Almindelighed, enten det løse, tørre Sand : Airopsis praecox , Carexarenaria, Calamagrostis Epigejos osv. eller mere fugtige Lokaliteter: Radiola milligrana, Molinia coerulea , Carex glauca , Orchis maculata o. fl., og som vi derfor ogsaa fortrinsvis finde paa Klitterne eller i Lavningerne mellem disse.

Mosevegetationen.

Hvad Begrænsningen a f denne Vegetationsformation an­ gaar, da have vi allerede i det foregaaende set paa dens For­ hold til Hedevegetationen; vi saa der, at de to Vegetationsfor­ mationer, i det mindste tilsyneladende, gik temmelig jævnt over i