BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

22

færdes blandt sine mange fostersønner. R igt havde han ud­ styret kollegiet; særlig fremhævede Vinding bibliotheket og statuerne i haven. Dernæst holdt han et foredrag om den skik at indvie, som den fandtes hos hedninger, jøder og kristne, og vendte så tilbage til Borch og hans bestemmelser. Nu frem­ stod kollegiets første inspektor, mag. Chr. Aarsleb, og op­ læste kollegiets fundats efter originaldokumentet. Efter senere beretninger skal han tillige have holdt en latinsk tale1); men da de samtidige kilder ikke omtaler det, må det betragtes som en urigtig overlevering. »Derpaa efter en liden digression — be­ retter V i n d i n g b l e f siunget med Vocal music den Davids Psalme paa Latiin: In te speravi Domine, non confundar in æternum« Efter dette afsluttede Vinding sin tale med gode ønsker for kollegiets fremtid og bøn for kongen, universitets­ patronen og universitetet selv. Festen endte med udførelsen af en anden arie af mag. Schmidt, et ret vellykket digt. Det hedder her blandt andet: Dig, vor GUD, vi ydmygst bede, Lad dit Øje vaagen staae, Lad æj dette Huus forgaae, Udaf Ildens Magt og Vrede, Udaf Storm og Skylle-Vand, Udaf Tjdens skarpe Tand ! Der var næppe den gang nogen, der tænkte sig, hvor kort tid den solide kollegiumsbygning skulde stå3). ’) Albert Thura , Disp. de Collegiis Cathedralibus & Academicis (1721). Worm, Leksikon ov. lærde mænd I 42. 2) Salme 31 el. 71. 3) Angående indvielsen: Vindings beretning i koil. kvitteringsbog. Månedi. relationer Maj 1691. Tvende Arier musicerede til Collegii Medicei solenne Indvielse, (findes også med angivelse af forfatteren i Wielandts verssamlinger III 191 f. og er optagne i »Borkens Lyre«). Vindings tale på kgl. bibl. (GI. kongel. saml. 3001 4to.) — Thura (a. s. 20) omtaler underlig nok ikke Konr. Reventlovs tilstedeværelse, mens han husker den ved Elers’ kollegiums indvielse. Så vidt jeg véd, findes der foruden Vindings og månedsavisens beretning ikke noget øjenvidnes beskri­ velse af indvielsen. F r. Klyne , der var blandt de første alumner, har i sin dag­ bog kun lige noteret denne begivenhed (Danske magazin III 3 11).