BorchsKollegiums_1889

3 i o

C. S. Blinkenberg.

sammenholdes med slutningen af § 64: »og når han gjorde dette, hvor kunde han da andet end fortjene stor aere fra statens side?« Når jeg læser disse to steder, kan jeg ikke værge mig imod den tanke, at Xenofon har været vidende om, at Sokrates u n d e r p r o c e s s e n istedenfor at andrage om mild straf fore­ slog, at dommerne skulde vedtage offentlige æresbevisninger for ham. — I i . kap. § 17 hedder det: »I forhold, hvor Sokrates’s anskuelser ikke var almindelig kendte, er det forståeligt, at dommerne kunde få en urigtig mening om ham; men er det ikke underligt, at de ikke lagde sig det på sinde, som alle vidste«, hvorpå der fortælles om hans modstand mod folkets ønsker under sagen mod de feltherrer, der havde kæmpet ved de argi- nussiske øer, og der hævdes, at hans optræden alene bestemtes af lydighed mod den ed, han havde aflagt, af gudsfrygt (se ovenfor s. 288,'. Der er i dette sted store ligheder med det til­ svarende i Platons Apologi