BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus,

Opfattelser af g. T.s Offersoning. Man kunde tænke sig paa én Gang en poena vicaria i n. T. og et stedfortrædende Livs Renhed i g. T. Type og Antitype ere to koncentriske K redse; Centrum blev da her Stedfortrædelsen. Men det var ogsaa muligt, at stedfortrædende Lidelse og Straf var det fælles Cen­ trum, og at Forskjellen bestod i Kvalitet og Virkning. Saaledes forholder det sig i Realiteten. Christi Offer samler sig i hans Død, og denne er, hvad her ikke nærmere skal bevises, Syndens uundgaaelige Straf, der rammer den synd­ fri, hvis Lydighed er at have gjennemført og endnu i Døden fuldende et gudindviet, helligt Liv for at kunne dø i Synderes Sted. Christus blev Menneske for at d ø ; hans pletfri og lyde­ løse Liv var Betingelse for, at han kunde være Ofret i den Forstand. Fordi n. T. forstaar Christi Død som den frivillig paatagne, stedfortrædende Straf, er Es. 53 stadig det gammel­ testamentlige Forbillede. Dette Indhold fremstilles i Ofrets Form. og naar n. T. her bl. a. saa ofte taler om Christi Blod, vil det sige, at det i O f r e t s B l o d finder T y p e n p a a C h r i s t i s t e d f o r t r æ d e n d e D ø d , hvilken det som sagt forstaar som Straf. Det er altsaa n. T.s Mening, at det kommer an paa Ofrets Død, og at ogsaa det gammeltestamentlige Offer lider en poena vicaria, der er Skyggen af den forestaaende virkelige. At dette baade er holdbart overfor Indvendingerne og i sig selv det rimeligste, har hele den foregaaende Undersøgelse haft til Hensigt at vise. Gaar man ikke ind paa Straftheorien ved g. T.s Offer, maa man enten opgive den i n. T. (hvor da Hof­ manns og Ritschls Omforklaringer ere advarende Spor) eller opgive den typiske Forbindelse i den Forstand, hvori den læres af Apostlene og Christus. En Redegjørelse for alle de Steder, hvor n. T. taler i Offersproget om Soningen, vilde føre for vidt. De have deres Rod i Christi Ord ved Paaskemaaltidet i den gamle Pagts sidste Time. De forskjellige Beretninger ere i supplerende Overens­ stemmelse. Mt. 26, 28 lyde Ordene saaledes: »Dette er mit Pagtens Blod, som udgydes for mange til Synders Forladelse«.