BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

15

grav i Frue kirke (1694 Peder Burkard Bredal, 1700 mag. Chr. Willich, kollegiets inspektor, vistnok også Joh. Eggers Kaalund 1723, dog ikke uden indsigelse fra en af Borchs arvinger1). I en efterskrift til dette testamente tillægges der endelig kollegiet 500 rdl., som oprindelig var testamenterede til Borchs søstersøn Oluf Lund, men nu blev ham fratagne på grund af hans store ulydighed. Renterne skulde anvendes til havens og postens vedligeholdelse og til belysning på salen ; hvad der blev til overs skulde gives til de fattige-). Det var en storartet gave, den gamle videnskabsmand skænkede de studerende ved Københavns universitet, så meget mere værdifuld som de nok kunde trænge til denne understøt­ telse. Hvorvel der ikke kan opstilles nogen sikker beregning af Danmarks indbyggertal3), kan det dog med sandhed siges, at i forhold til folkemængden og velstanden var tallet på de danske studerende den gang langt større end nu, og dertil kom endda de norske studenter. I 1660 skal der i det mindste have været mellem 500 og 600 studerende ved universitetet4), og på den tid, kollegiet blev til, var der snarere flere end færre. Univer­ sitetsmatriklen viser, at der i året 1690 blev indskrevet iy j, 1689 i^o, 1688 192, 1687 166, 1686 175 . Hvis man tør sætte lidt over 4 år som den gennemsnitlige studeretid, får man omtrent 700 studenter ved den tid, da kollegiet blev til5). Dette tal er næppe beregnet for højt; ti få år efter, da København var truet a f Karl X II og studenterne væbnede sig, udgjorde ’ ) Kons. ark. pakke 157. 2) C. P. Rothe II 376. 3) F r. Hammerichs beregning af Danmarks folketal 1689 til omtr. 687,000 (Hist. tidsskr. 3 r. II 32) er helt upålidelig, se Danmarks statistik I 399 f. 4) H. F . Rørdam \ De danske og norske studenters deltagelse i Københavns forsvar mod Karl Gustav (1855) s. 15 1. Samm e: Fra universitetets fortid (1879) s. 97. 5) Gram siger (Nyerup, Universitetsannaler 302), at mange tog theologisk eksamen inden 3 eller 4 års forløb. Men hans ord må forstås således, at adskillige også brugte længere tid. Tilmed lå mange årevis ved universitetet efter at have taget deres eksamen, hvad Gram netop fremhæver. På den anden side gik en del studenter efter immatrikulationen ud som huslærere og benyttede ikke universitetets hjælp.