BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie. 13 andre dokumenter opbevares i et skrin med to låse for, én for universitetets rektor og én for kollegiets eforus. Blev denne opsparede sum 100 eller 200 rdl. stor, skulde den sættes på rente, men i nødsfald anvendes til kollegiets reparation. Skulde renterne af de 1000 rdl. ikke slå til og der ikke var dannet et sådant reservefond, måtte man tage renterne af de 5000 rdl. til hjælp; men kapitalerne måtte ikke røres. Endelig skænker Borch professorerne i Konsistorium 1000 rdl.; for deres omhu med at sætte kollegiets midler på rente, føre regnskab og have opsigt med alumnerne skulde de årlig dele renterne af denne sum mellem sig og tillige smårenterne af de 5000 rdl., der stod til fremvækst. I åringer, hvor kollegiets midler ikke var udsatte til mindst 5 pct. rente, skulde hverken eforus eller andre pro­ fessorer nyde dette legat »i Henseende, at det kunde synis dem samtlige, icke nock for Capitalerne at have vigileret«. Eforus, der altid skulde være en af professores consistoriales, skulde for­ uden sin andel i disse renter nyde renterne af 500 rdl., som blev legerede særlig til ham, og disse renter tilkom ham altid, selv om midlerne ikke var udsatte til mindst 5 pct. Til kol­ legiet testamenterede Borch fremdeles sin bogsamling, sit sølv­ krucifiks, sine kemiske apparater, samt 5000 rdl. til bibliothekets årlige forøgelse (II—V . XII). Den lille tilbygning skulde være bolig for »en skickelig fattig Mand«, som Borch selv vilde beskikke til kollegiets op­ vartning, og senere skulde udvælges af eforus og Konsistorium. Hans arbejde, af feje fortovet, portgangen, trapperne og gulvene, lukke kollegieskådderne op og i, luge haven o. s. v., bestemmes nøjere. Hans løn var en V2 rdl. fra hver alumnus ved ter­ minerne og renten af 200 rdl., som Borch testamenterede hertil. Portnerens hustru måtte vaske linned for alumnerne, og både han og hun måtte efter akkord besørge ærender for kollegiets beboere (I. XI). Konsistoriums sekretær og de to eksekutorer, professorerne Villum Worm og Povl Vinding, skulde straks efter Borchs død i arvingernes overværelse forsegle boet. Når det siden efter